
Referat fra den ordinære generalforsamling 5. marts 2026 klokken 19 i Åløkkekvarterets Grundejerforening i Åasen.
1. Valg af dirigent – John Mouridsen.
2. Beretning v. formand Axel Lund Henriksen:
Grundejerforeningen varetager kvarterets interesser, holder forskellige arrangementer og tager initiativer.
ARRANGEMENTER:
Arrangementer i året kræver noget arbejde, men er godt besøgte.
Affaldsindsamling:
I foråret, målretter sig især til mange børnefamilier i kvarteret, vi samler altid 100-140 kg affald i skoven og langs de store veje. Det er et dejligt arrangement, vi får snakket sammen og etableret fællesskaber.
Sankthans:
Havde borgmesteren forbi. Altid dejligt at få politikernes opmærksomhed på vores kvarter. Mange gæster, + 500. Det var hyggeligt. Bliver bakket op fra koret og spejderne, binder kvarteret godt sammen.
Åløkkeløbet:
Igen i år stor succes, tiltrækker også mange børnefamilier, i samarbejde med Åløkke Idrætsforening. Ca. 180 deltagere, OB’s maskot kom forbi. Det var aktivt samvær.
Halloween:
Det var måske det største Halloween-arrangement nogensinde, vejret var godt og det var fredag, så mange var ude. Det vidner om, at vi har et godt sammenhold i kvarteret. Vi bruger en del kræfter på det, fordi det giver værdi for vores kvarter.
Politikermøde:
Op til kommunalvalget – det var velbesøgt, vi fik sat gode punkter på dagsordenen, særligt skolen, som er udfordret af at den manglende plads. Det kommer vi til at kæmpe for fremover, vi vil gerne beholde vores skoledistrikt. Ønsker at få flere bygninger. Vi fik også snakket om havnens udvikling.
UDVALG:
Vi deltager også i arbejde i forskellige udvalg.
Kureren:
Vi er med i udvalgt, der udgiver Kuréren. Et emne er, at vi mangler annoncører. Kender I nogen, så giv lyd. Der er plads i bladet!
Skovudvalget:
Er slået sammen med udvalget ”velfærdens fundament”, hvor der er penge afsat fra kommunen. Vi fik 1,1 mill. til naturaktiviteter + en halv mill. til havnen til forskellige rekreative formål. Pengene er ikke længere båndlagt, så vi har reelt 1,6 mill. Vi har en løbende opfølgning med kommunen – vi skal virkelig holde fast i pengene, de må ikke forsvinde.
Vi vil evt gerne støtte fårelauget, og har også andre ideer.
Havnen:
Vi har også fat i havnens udvikling. Vi har bl.a. lavet høringssvar til planerne for området. Desværre blev ikke bare vores – men alle høringssvar – overhørt. Tror vi kommer til at lægge flere kræfter i det fremover.
Vi interesseret os for det, fordi vi er naboer og deler skoven med dem. Vi får måske noget a la et nyt Åløkkekvarter på havnen (i størrelse), som vi skal dele skoven med – det skal ikke gå ud over skoven.
Trafikudvalg: Skolebestyrelsen har inviteret os ind i samarbejde om bilfrie skoleveje om morgenen, det gav lidt skvulp, da det blev gennemført, men skolevejen er blevet mere sikker, selv om nogle stadig kører ind i kvarteret om morgenen.
Medlemsudvalg:
Har været meget aktive i år og sat nyt indmeldelsessystem op, så man kan melde sig ind via QR-kode. 62 pct af ejerboligerne er medlem,, så vi kan godt være flere. Det skal være nemt at melde sig ind. Vi har lavet en ny flyer. (mere om det senere)
Beredskab v. Jesper Beenfeldt Nielsen:
Skal vi som GF spille en rolle i beredskabet? Det gør nogle andre steder, i tilfælde af en krise.
Der er ikke besluttet noget endnu, men vi vil arbejde videre med det, før der lægges noget fast. Vi har gjort os nogle overvejelser, om vi overhovedet skal sikre noget i tilfælde af en krise.
Først og fremmest hvis f.eks. strømmen ryger. Vi vil håndtere det individuelt som beboere, og samlet set ligger vi ikke meget udsat, men tæt på sygehuse, offentlige institutioner, offentlig transport. Så på den måde vil det være en meget beskeden beredskabsplan, hvis vi skal lave noget.
En idé kunne være, at grundejerforeningen gør klar til, at hvis f.eks. strøm + mobilnet ryger, kan vi tage initiativ til at mødes på skolen, og finde ud af, hvad man skal gøre. Måske kan vi hjælpe folk, der ikke selv kan forlade deres hjem eller mangler forsyninger. Nogle har måske brug for at blive transporteret til læge eller andet.
Der er ingenting planlagt – foreløbig er det tanker. Grundejerforeningen tage initiativ til at samle beboerne, hvis der skulle ske noget. Men vi har ingen detaljeret plan for, hvad der så skal ske.
Axel:
Cirkusplads:
Der går en offentlig sti hen over pladsen, som lige nu er lukket af beton og hegn. Olav de Linde har ikke i sinde at fjerne hegnet og synes ikke, vi skal blande os i det. Vi søger dialogen og håber at få åbnet stien.
Vandcenter Syd – Alger:
De har haft nogle fejlkoblinger af deres kloakering i Gartnerbyen, så de blander regnvand og kloakvand, det ryger ud i bassinet langs Langesøstien, og når det er fyldt – videre ud i Bolbro rende.
De havde fundet fejlen tidligere, men det ser ud til at være sket igen. Der er meget algevækst i bassinet.
Pramdragerstien:
Kanalvejens grundejerforening arbejder på at lave et sammenhængende stisystem ud til Odense Fjord. De har spurgt om vores opbakning. Vi vil gerne, men skal prioritere vores kræfter.
Grundejerforeningen Gl. Tarup:
De har også spurgt om samarbejde vedrørende trafikforhold. Vi har sagt ja.
Parkering:
Vi har fået henvendelser vedrørende P-problemer i Dæhnfeldts Villaby, fordi beboere fra Gartnerbyen parkerer hos dem, fordi det koster penge at parkere i Gartnerbyen.
Odense Marcipan:
Vi har hørt at Odense Marcipan måske skal flytte og sælge grunden, og at der skal bygges boliger. Det kommer vi til at følge i de kommende år.
Afslutning:
Vi har været vældig aktive, og der er en rigtig god opbakning fra kvarteret. Det er dejligt at være i GF’s bestyrelse, vi føler det skaber værdi for kvarteret. Fællesskabet i Åløkke står stærkt, og vi er i en god udvikling og har mange ting i gang.
Debat – spørgsmål:
Et spørgsmål om resultatet af indsamling af info om oversvømmelser i kældre mv?
Axel: Det er løbet ud i sandet, fordi dem der skulle se på det, er gået ud af bestyrelsen. Måske kan vi følge op på det.
Ingelise:
Ros for det store arbejde, tak til bestyrelsen.
Carsten Aadahl:
Annoncering i Kureren: Vi har besluttet at ansætte en annoncesælger, hvis vi kan finde en. Vil blive provisionslønnet. Så kender I nogen, er der mulighed for et lille godt job. Ellers må vi bruge nogle af kontingentkronerne til bladet. Det bliver vi nødt til, hvis vi ikke kan skabe bedre økonomi. Kirken giver 2/3, vi giver 1/3 sådan cirka, til driften af bladet. Så hvis vi kan finde flere annoncører, vil det være godt.
Desuden mangler Hans ofte stof: Intet er for småt. Send også gerne notitser og andet til Hans.
Carsten Myhr:
Om skovudvalget og velfærdens fundament. Nu igennem de senere år har kommunen vedtaget en skovpolitik for første gang nogensinde. Bla. på baggrund af nogle fældninger i Åløkkeskoven. Politikken har to formål – biodiversitet og vores nydelse af skoven. Produktionsskov er væk. Nu skal de være gode for os. Er grundejerforeningen med i det nu?
Axel:
Vi deltager ikke i det.
Alexander Danker:
Vi har en mundtlig aftale med Tim Vermund om at deltage i møde, også med Danmarks naturfredningsforening, om skoven mv.
Carsten Myhr:
De vil gerne have borgerne med.
Alexander:
Vi skal nok følge op.
Nina Collatz:
Velfærdens fundament – der er lagt kommunale penge til side til forskellige aktiviteter, kommunen har bl.a. lovet en workshop, som vi har rykket for i flere år. Det er meget trægt at komme igennem. Vi har ikke givet op på det.
Vi vil også deltage i havnens udvikling. Vi er dybt bekymrede over de planer, der ligger med at bygge helt op ad skoven.
Myhr:
Trafik – bliver Åløkke Alle lukket?
Axel:
Vi blev rost, fordi vi har rettet henvendelse til politikerne, og fordi vi har inviteret os selv til et samarbejde. Og det gælder både Åløkke Alle og Rugårdsvej, og særdeleshed krydset. Der er også lidt berøringsangst ifht OUH, når det flytter, – hvordan trafikken kommer til at se ud.
Myhr:
Cirkuspladsen har været spærret af i et år. Olav de Lindes mand sagde, det kun var midlertidigt. Men der sker intet. Det passer ikke hvad de siger. En anden ting er, at de ikke må spærre af dernede, det er ulovligt. Den del, han ejer, er tilknyttet offentlig skov, og så gælder reglerne for offentlig skov. Det er forkert, at han bare får lov at gøre det. Han vil jo ikke – han vil provokere os. For afspærringen tjener intet formål.
Axel:
Det, vi har drøftet, er, at går vi direkte til kommunen, skal vi kunne vise, at vi har taget dialogens vej først, og spurgt dem ”hvad er planerne og hvornår bliver der åbnet”. Men de svarer bare, at det er privat grund.
John Mouridsen:
Vi har også spurgt på vegne af fårelauget, de siger, at det er en arbejdsplads, og derfor skal de spærre af. Der sker lidt, de er i gang med at fjerne nogle sten.
Axel:
Vi drøfter planen på næste bestyrelsesmøde.
Carsten:
Vi søger stadig løbende aktindsiger for at holde øje med, om der sker noget.
Noget om Bolbro rende: Der er sat nogle målere op – der har været planer om, at renden skal have et andet løb og ende i havnen.
Peer Gyldenbrand Jochumsen:
Jeg gætter mig til, at når de har sat målere op – grunden er, at ved kraftige regnskyl vil vandet ikke kunne være i det forløb, som er nu, derfor skal der være et andet forløb ud i havnebassinet. Men der har vist ikke været hændelser, som viser, at det er et problem.
Men vi kan prøve at spørge lidt ind til det.
John:
Der pumpes stadig fra den bro, hvor der lå vand hele tiden…
Axel:
Om parkering i Dæhnfeldts Villaby: Vi ved ikke helt, hvor stort problemet er. Det er jo lidt samme problemstilling som Seniorhuset. Kommunen snakker om, at p-licenser kan være en mulighed, men ønsker vi det som kvarter? Så måske er der nogle ting, man må leve med. Og til gengæld undgå at få restriktioner ned over vores villaveje.
Myhr:
P-licenser giver problemer andre steder, f.eks. når folk får gæster. Måske kan man anbefale, at folk holder på deres egen grund, laver privat parkering. Så bliver der mere ledig plads.
Måske kommer der et nyt seniorhus på gammelt OUH, men det kan tage lang tid.
Et spørgsmål om hvorfra I ved, at Marcipanfabrikken skalk laves om til boliger?
Axel:
En politiker talte over sig ved politikermødet. De er muligvis i dialog med kommunen om at flytte. Boliger vil kræve en ændring af lokalplanen for området.
3. Forelæggelse af revideret regnskab v. kasserer Jesper Beenfeldt Nielsen
Nogenlunde samme kontingentindtægter, lidt mindre end året før. 2025: 161.000 kr i indtægt.
I 2024 fik vi 20.000 kr i støtte fra Rema, derfor er indtægterne faldet i år.
Årets resultat: 63.255 kr.,
I 2025 blev der brugt flere penge på arrangementer. Det skyldes særligt vælgermødet, for vi kunne ikke få lov at være i seniorhuset eller på skolen. Så vi måtte leje os ind i Døveforeningen. Et udmærket sted, men de har ikke et lydanlæg, så det måtte vi leje udefra. God lyd er vigtigt ved et debatmøde, men det gjorde arrangementet dyrt – også selv om vi fik rabat.
Til gengæld har vi betalt lidt mindre tilskud til Kureren.
Vi har sparet en del penge på bestyrelsens egne møder, bla. fordi vi ikke holdt en sammenkomst i sommeren 2025.
Åretsresultatet blev et overskud på 63.255 kroner. Det er et fald på 23.000 kroner i forhold til året før.
Vi har løbende købt udstyr til at holde vores arrangementer, fx en popcornmaskine. Brugt til Halloween og Åløkkeløbet.
Samlet er vores pengebeholdning steget kraftigt fra 2024 til 2025, og vi har nu en en beholdning på 348.000 kroner.
Det er mange penge, men vi puger penge sammen helt bevidst.
Sagen om skoven kostede mange penge, det gav os en forsmag på, at det kan blive nødvendigt at være godt polstret økonomisk. Se f.eks. på sagen ved Dyrskuepladsen, hvor nogle naboer kæmpede for en sag, som de vandt i første omgang, ved at hyre en dygtig og dyr advokat.
Vi mener, at det er nødvendigt at være godt rustet til eventuelle store sager, og det kan koste mange penge.
Budgettet for 2026 viser, at vi vil have en egenkapital ved årets udgang på 421.269 kroner.
Samtidig vil vi dog også gerne bruge penge løbende til gode formål.
Axel:
Vi bruger noget tid på bestyrelsesmøder på at diskutere at bruge penge til kvarterets bedste. Så vi vil egentlig gerne bruge flere penge på vores arrangementer, vi holder egentlig ikke igen. Men hvis nogen har gode ideer til at sætte nogle af vores penge på spil, så sig frem.
Jesper:
Vi havde 391 betalende medlemmer i 2025.
I 2026 har vi lige opkærvet betaling. Der kan være nogle DAO-problemer inde over. Måske har alle ikke fået deres opkrævning. Vi har fået betaling fra 347. Vi kan sende en ekstra rykker.
Vi har fået 15 nye medlemmer i 2025.
62 pct af alle ejerboligerne i kvarteret er medlemmer – flest på Johannevej (90%). I alt 644 ejerboliger i kvarteret. Ca. 400 medlemmer, altså 62 procent.
Men der er også mange lejeboliger – næsten ingen af dem er medlemmer. I alt er godt 1.100 boliger i kvarteret. Så vi har en stor fremtid foran os.
Boliger som ikke er medlem, vil i løbet af de kommende måneder få en flyer i postkassen, så ser vi, om det ikke giver noget.
Det er også blevet nemmere at melde sig ind, via QR-kode.
Hvis vi ingenting gør, så falder medlemstallet på grund af flytninger og dødsfald. Mange tror, at de er medlemmer uden at være det. Vi skal hele tiden gøre noget bare for at fastholde medlemstallet.
Vedtaget.
4. Indkomne forslag:
Ingen
_
(pause)
_
5. Valg:
Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer: Jesper Beenfeldt Nielsen, Jesper Holst, Carsten Aadahl og Sebastian Demant er på valg. De tre førstnævnte genopstiller. Nina Collatz stiller op til bestyrelsen i stedet for Sebastian.
Valgt.
Suppleanter:
Sebastian Demant og Jacob Kiilerich-Sørensen stiller op som suppleanter. Michael Holck genopstiller ikke som suppleant.
Valgt
Revisor:
Niels Aaskov – valgt
Revisorsuppleant:
Hans Gammelgaard – valgt
6. Fastsættelse af årskontingent:
Det indstilles, at kontingentet fastholdes på 400 kr pr husstand:
Vedtaget.
7 Eventuelt:
Ingenting
–
Axel:
Takker og afslutter.
Referent: Lene Petersen