Tommy Hummelmoses valgmateriale studeres af nogle af de fremmødte beboere. Foto: Jesper Holst

4. november 2025

Det indbudte panel bestod af rådmand Tim Vermund (A), byrådsmedlem Anne Skau Styrishave (B), rådmand Tommy Hummelmose (C), byrådskandidat Karsten Fogde (F), byrådskandidat Tonny Vest (I), viceborgmester Andreas Møller (M), rådmand Claus Houden (V) og byrådsmedlem Reza Javid (Ø)

50 fremmødte ud over bestyrelsen og politikere

Ordstyrere: Stine Lilliecrona og Jesper Beenfeldt, som trak lod om rækkefølgen af politikernes oplæg.

Grundejerformand Axel Lund Henriksen bød velkommen og benyttede chancen, nu der var så mange politikere til stede, til at fortælle om kvarteret. Vi har haft travlt, for vi kørte græskar ud i regnen til halloween. Og kørte dem til engen, hvor hele kvarteret mødtes. Det samme sker til sankthans, vi støtter Åløkkeløbet og udgiver bladet Kuréren. Eksempler på, hvordan vi samarbejder her i kvarteret. Vi mangler én deltager for at få det til at spire: Odense Kommune. Så vi ikke igen får en mail dagen før sankthans om at græsset ikke kan blive klippet … og det så bliver det klippet dagen efter. Og vi kunne heller ikke få lov til at være i Seniorhuset, men kommunen tilbød lokale på Risingskolen. Tak til døveforeningen, som trådte til mod at sælge øl og vand. Lad os løse udfordringer i fællesskab.

Tonny Vest: Vi snakker om de samme problemer som altid. Der mangler en samlet plan for Åløkkekvarteret. Der mangler fælles faciliteter, der kan understøtte jeres fælles aktiviteter. Fx skolen, hvor der er gammelt bras, der skal skiftes ud. På Åløkke Allé kunne vi overveje at fjerne asfalten nederst og plante skov. Se på trafikken på Mogensensvej – for hele området er ikke struktureret til trafikbelastningen.

Tim Vermund: Åløkkekvarteret har udfordringer med meget trafik. Helt sikker på at Åløkkekvarteret bliver næste kvarter i rækken, vi prøver at gøre både grønnere og skønnere.

Karsten Fogde: Når jeg hører, at der er 28-29 børn i klasserne, mener jeg, at der er brug for en lærer ekstra eller to. I en ressourcefyldt bydel som denne skal der nok være ældre, der trænger til gode forhold for fællesskaber. I Åløkke er der et område nede ved Tide Bus der kunne være spændende at få lov til at være et område, hvor skovene vokser sammen, så vi får en grøn korridor. Jeres henvendelse om regulering for at forhindre gennemkørende trafik støtter vi.

Reza Javid: Vi ønsker grønne områder og kultur for alle. Vi har et forslag: at der bliver oprettet lokale bydelsråd, ligesom man har i Århus og andre steder, som har høringsret i forhold til det, der foregår i området og ret til at stille forslag til byrådet.

Anne Skau Styrishave: Den grønne omstilling, alt det om at mindske CO2-udledning, optager mig, men også det om miljø og natur og få livet tilbage i Odense Fjord og skærpe vores grundvandsbeskyttelse. Trivsel og sundhed optager mig. I hele min levetid er uligheden steget markant i hele Danmark og det er noget af det vigtigste, vi kan arbejde med. Vigtigt med ambitiøs byudvikling.

Tommy Hummelmose: Der dukker jo tre rådmænd og tre spidskandidater op, fordi vi ved, at jeres stemmer skal vi lytte lidt ekstra til. I kan råbe op på en måde, så politikerne kan høre jer. Vi kan høre jer. Vi tør ikke andet (latter). Har tit som ung kørt på knallert gennem skoven og min niece har et barn på Åløkkeskolen. Jeres skole er blevet for lille. Støj og trafik på Grønløkkevej skal der ses på. Det er jo gode, stabile skatteydere, der bor i Åløkke.

Claus Houden: Det at bevare træerne i skoven var en styrkeprøve i vores parti på hvor grønne vi var.

Vi lytter meget til jer, fordi I er så ihærdige. Og konstruktive. Mit eget projekt er at udvikle klima-centret på Nordatlantisk Hus. Med kong Frederik som protektor.

Andreas Møller: Vi er det eneste parti der tør sige: nej tak, Enggaard, vi vil have en arkitektur, der er æstetisk og smuk. Velfærdens Fundament, Hellesteder og Borgernes Trafiksikkerhed er tre områder jeg arbejder med. Håber jeg kan hjælpe jer med trafiksikkerhed.

Herefter gik man over til de fire områder, grundejerforeningen havde udvalgt på forhånd.

Siggi Christoffersen, formand for skolebestyrelsen: Vi har været så små, at skolen har været tæt på at lukke. Nu er vi gået fra 200 til 300 elever. Det er godt, men vi har ikke plads. Den primære grund er, at vi fik Gartnerbyen med. Vi har plads til 15 klasser og har lige oprettet klasse nummer 15, og forvaltningen siger, at elevtallet vil stige med 40 procent. Vi har ikke lokale til den ekstra klasse efter sommerferien. Har ikke noget ønske om at tage Gartnerbyen ud igen, men vi kunne flytte 6. klasse til Vestre Skole.

Tommy: Aftalen om ikke at lukke flere skoler i Odense er lige ved at lukke. Vi vil have den forlænget med 10 år mere. Selvfølgelig skal skoledistriktet ikke ændres. Vi synes skolen skal bygges større, men der er ikke enighed, fordi der også er planer om at bygge en ny skole i centrum af Odense.

Tim: Det er billigere at udvide skolen end at bygge en helt ny skole. Jeg tror vi er tættere på at udvide Åløkkeskolen end at bygge en ny skole i centrum. Indtil da skal vi have kigget på den skolevej. Især krydset ved Netto.

Claus: Vi går i den retning, at vi får udvidet den skole, I har i dag. Den gode lokale skole skal ikke udhules af en ny centrumskole, men vi får 4000 nye beboere i havneområdet, og så kommer der måske grundlag for en ny centrumskole. På Hunderupskolen havde man eksproprieret nabovillaer, det er måske ikke løsningen her.

Karsten: Skoleaftalen udløber om fem år. Den skal forlænges. Når man involverer elever i udvikling af legeplads og det ikke bliver udmøntet, er det synd.

Tonny: De 98 pct af vælgerne, der valgte letbanen i 2017, valgte anlægskroner fra. Direkte opfordring til at stemme på partier, der ikke vil lave letbanens etape 2. Indlysende at Åløkkeskolen skal udvides. Der er plads bagved. Men det vil være at stikke blår i øjnene på jer, at hvis der er rødt flertal er der anlægskroner nok til skoleudvidelse.

Beboer: Har boet her i 30 år. Skolen er den allervigtigste institution for kvarterets samlingskraft. Kirken er en anden og grundejerforeningen også.

Reza: Har haft en søn på Åløkkeskolen og har siddet i skolebestyrelsen. En god skole. Jeg er ked af på byrådets vegne, at vi ikke har forudset, at der kom 40 pct flere elever. Enig med de andre i, at vi skal fastholde de lokale skoler. Og en centrumskole ved havnen udelukker ikke Åløkkeskolen.

Anne: Det er vigtigt at bevare de lokale skoler, vi har. Skolen i centrum handler ikke om at finde et elevgrundlag her, men om at der er cirka 1 ud af 4, som starter på en privatskole, og vi ikke har en folkeskole inde omkring centrum, vi har en havneudvidelse og en ambition om at trække flere mennesker til centrum. Synes også, at de to ting ikke udelukker hinanden.

Tommy: Folkeskolen er den vigtigste institution, vi har som danskere. Tonny, fik du hørt, om du synes Åløkkeskolen skal udvides? For os handler folkeskolen ikke om regneark. Men om nærhed. Man skal kunne lade sit barn gå til skolen. Vi ønsker også de lokale klubtilbud tilbage igen, så de unge kan cykle derhen.

Andreas: Lad mig slå fast: Der har ikke været nogen snak om, at skolen skulle lukke. Jeg vil kigge seriøst videre på, om skolen skal udvide. Folkeskolen herude vil bestå i mange valgperioder frem.

Tim: Analysen der er sat i gang, handler primært om, hvordan vi fastholder flest elever i de lokale folkeskoler. Tror nok, vi skal få fundet en løsning.

Tonny: Appellerer til, at vi forholder os til fakta i stedet for følelser. Synes det er en bragende god ide at udvide Åløkkeskolen. Men vigtigt, at vi ikke kan bruge de samme anlægskroner to gange. Konservative bakker op om etape 2. K og S har lavet to forvaltninger, som har kostet 50 millioner kroner. Det kan man se af et regneark.

Tommy: Tonny, hvis du lader regnearket styre, hvor børn skal passes, så har du det som det er i dag. Så skal et barn i Bellinge fragtes til Seden. Nej, Tonny, det er ikke regneark, men os politikere, der bestemmer.

Anne: Rigtig irriterende at vi bliver ved med at spille kollektiv trafik og grønne planer ud mod velfærd. Alle er nødt til at tage ansvar for deres lille hjørne af verden, og kollektiv trafik er noget, vi har besluttet at give til hinanden. Ellers var der et privat selskab, der havde budt ind på det.

Thomas Nielsen (skolebestyrelsen): Svartider og ikke-svar, når vi henvender os til forvaltningen. Hvad er jeres holdning til det? At vores skole skal arbejde sammen med pedelordning fra en af anden skole og rengøring fra en tredje skole. Eksempel: Hvad er prognoseudvikling for børneområdet, som vi har efterspurgt i to år og har fået at vide, at den er lige om hjørnet, eller ikke fået noget svar.

Tonny indskød, at det er også noget, man kan bruge regneark til.

Andreas: Nogle forvaltninger halter. Jeg ser en masse kommunikationsfolk og ved ikke, hvad de laver. Der skal ryddes op. Helt små ting som at lappe huller og at borgerne klager og ikke får svar. Jeg har oplevet det i By- og Kulturforvaltningen, og kan forstå, at der også er problemer i Børn og Unge.

Tonny: Vi har 128 dages ventetid i byggesager på etagebyggeri. København som er en rød rævehule, har 41 dages ventetid. Så de har prioriteterne i orden. Handler om effektive processer. Jeg tror, Odense Kommune kunne have godt af at komme gennem en LEAN-proces. Vi kan modernisere og effektivisere kommunen.

Tim: Jeg tror skoleforvaltningen holder lidt på kortene. Hvis de lige giver 40 millioner kroner til Paarup Skole, og så skal de finde 40 millioner til Åløkkeskolen.

Reza: Letbanen er en langsigtet investering. Al kollektiv transport har underskud, og vi mener, at vi skal gøre underskuddet større, så vi løser trafikale problemer og får flere med i kollektiv trafik. Svartiderne skal forbedres. Vi skal kigge på effektivisering ud fra hvor hurtigt, vi kan arbejde. Nogle gange er det en god ide at skrive til byrådsmedlemmerne og bede dem stille spørgsmål til forvaltningerne, så plejer vi at få hurtige svar.

Claus: Det er ikke rimeligt med de svartider. Vi skal ikke vente på byggetilladelser i hele og halve år, eller at den ene forvaltning ikke kan komme videre, fordi den skal vente på en anden forvaltning. Vi er i gang med at teste at bruge AI til at tage referater ved samtaler, og det kan vi spare meget tid på.

Beboer: Urolig for at mine børn skal opleve klasser på 27 eller flere og føler mig ikke klædt på til at beslutte, hvem af jer, der skal hjælpe med at løfte denne opgave.

Alex: Vi har brugt rigtig meget tid i Velfærdens Fundament, men inden da fik vi også en hel del datagrundlag. Siden 2021 har vi vidst, at elevgrundlaget ville stige med 70 procent.

Beboer: Claus, jeg gik i en af villaerne ved Hunderupskolen, og det var ikke nogen god oplevelse.

Anne: Jeg tror vi skal blive bedre til at tænke over … mange mennesker har en følelse af at råbe ind i en væg, når de kontakter kommunen. Hvis man ikke lige kender den kommunale maskine. I den nye klima- og miljøforvaltning er faktisk nogen af dem, der har brugt meget tid på at inddrage borgerne, og de har været med til at inddrage 100 millioner kroner til naturgenopretning.

Tommy H blev bedt om at forholde sig til, hvor længe man skal finde sig i svartider fra forvaltningen.

Tommy: I Seden mødte vi hele tiden en skoleforvaltning. Vi har en udfordring med en børn- og ungeforvaltning, der lukker sig om selv, hvis noget gør en lille smule ondt i den forvaltning. Det har jeg selv oplevet som rådmand. B&U-forvaltningen startede med 9 medarbejdere og har nu 500 i administrationen. Den burde under et gennemsyn.

Tim: Du har krav på, at dine børn skal gå på den skole, der ligger i dit skoledistrikt. Så er det op til os at løse det. Jeg ville ikke være så urolig i forhold til, om du kan sende dine børn til Åløkkeskolen.

Reza: At vi afskaffer forårs-sfo er en rigtig god ting. Der skal være kapacitet til de børn, der er i området. Ked af, at vi ikke har været proaktive, men løses skal det.

Lauge, repræsenterer blandt andet spejderne: Vi havde for nogle år siden en hytte, som overhovedet ikke var vedligeholdt af kommunen gennem mange år. Den var så rådden, at den blev revet ned. Vi fik ingen hjælp fra kommunen. Efterfølgende har vi været så heldige, at vi har fået bevilget en spejderhytte af Mærk-fonden, men hele den proces med byggetilladelse og vand og strøm har taget et helt år, fordi der var en anden forvaltning, der havde et projekt i området. Opfordrer kommunen til at være mere servicemindet.

Tonny: Need to eller nice to. Hvad er tvingende nødvendigt, og hvad er rart at have. Vi skal først sikre de områder, der er tvingende nødvendige.

 

Pause kl. 20.45-21.00

 

Ordstyrer: Havnen er blevet en tæt nabo. Vi har blandt andet haft en lang proces med hele udviklingsplanen for havnen, som mange var engageret i, kun for at opleve, at der overhovedet ikke blev ændret et komma i den plan, der blev vedtaget efter høringsperioden. Mange i kvarteret synes ikke særlig godt om det, de ser.

Beboer: Ser nogle gange ”Er der en arkitekt til stede”, er lidt bekymret for, om Ane Cortzen og DR kommer til havnen, når byggeriet er færdigt. Urbant og grønt? Vi kan ikke se ret mange træer på de skitser, og man har tænkt at bygge på Gammelsø, som I har kaldt Skovkvarteret. Kan I sikre, at der ikke skal fældes skov? Og hvordan kan I sikre, at det her bliver en grøn profil for Odense?

Andreas: Jeg har et krav. Enggaard skal ud af Odense. Pakhuskajen er en katastrofe uden rang. SF og konservative stemte nej. Kun Søren Freiesleben og jeg siger, at developerne skal ud. Men de store partier tør ikke tage opgøret. Vi vil ikke have Enggaard, vi vil ikke have det her vulgære byggeri med Dubai-altaner. (Bifald)

Tonny: Jeg kunne jo godt se, at det skete også i 2013 og 2017. Man tog bare imod pengene, men stillede ikke nogen krav. Efterlyser en stadsarkitekt. (Blev korrigeret med, at hun er ansat)

Tim: Tonny Vest har i aften for en gangs skyld haft en pointe. Jeg har tiltro til, at vi godt kan få Enggaard ind på det rette spor. Jeg kom ind i byrådet lige efter finanskrisen. Vi var glade for, at nogen kom og ville bygge i vores by. Den er væsentlig bedre end den by, jeg voksede op i. Så skal I bare kæmpe for det grønne.

Anne: Bor i Skibhuskvarteret med min Venstre-kæreste, og vi taler godt nok meget om den havn, når vi går dernede. Hvordan i alverden kunne vi bygge de der store hvide kasser? Jeg kan godt være bekymret for, at der bliver mange diskussioner med Enggaard, men en dag mødte Nikolaj og jeg nede ved Soldækket cafeejeren, som fortalte, at hele det sted omkring Soldækket bliver bulldozet og så kan man leje et lokale til 25.000 i en af de store bygninger. Jeg er bekymret for, at vi må kæmpe kvadratmeter for kvadratmeter. Vil kæmpe for flere bevarende lokalplaner.

Claus: Jeg har haft adskillige møder med Enggaard. Han er ikke helt så slem. Selv om han har haft et par projekter i Aalborg, der ikke var helt så heldige. Asger Enggaard er meget bevidst om at bevare industripræg, men han har også pensionskasser med og de skal tjene nogle penge, men vi har ikke sluppet kontrollen. Enggaard kommer faktisk med en god vilje. På Slagterigrunden var vi så nervøse, at vi fik dem til at komme ind med teglstenene, så vi kunne røre ved dem og sikre, at det var som det skulle være.

Ordstyrer: Gammelsø, som er et af de første punkter i planen?

Reza: Enhedslisten mener ikke, at der skal bygges der. Skeptisk ud fra de tidligere projekter, blandt andet i Aalborg. Sikke mange grimme bygninger, man kan få øje på fra toppen af sygehuset. Vi er meget i tvivl om, hvad der sker med havnen.

Andreas: Claus, resultatet var jo stadig rædselsfuldt. Vi var oppe i Ceres-bygningen i Århus og inde i en smuk 1850-villa, de bruger som hovedkvarter. Væggene var malet hvide med plasticmaling, malerier var fjernet. De forstår det ikke. De hyrer en fællesskabskoordinator. Jeg håber, Enggaard bliver sendt tilbage til Aalborg. Enhedslisten og Moderaterne er de to sikre stemmer på, at vi får de typer så langt væk som muligt.

Karsten: Gammelsø skal ikke bygges. Skal plantes grønne. Og ikke flere af den slags bygninger, som de hvide nede på havnen. Stadsarkitekten Susanne er kendt for det grønne og klima. I Odense har vi 4000 bevaringsværdige bygninger, men vi passer ikke godt på dem. Det arkitektoniske rum og det bevaringsværdige skal fylde meget mere.

Beboer: Bor tæt på havnen og meget enige med jer. Men den nye Tietgenskole er fantastisk. Hvad med husbåde? Som det er i dag, ligger der næsten kun skrottede skibe i Odense Havn. Det er billigere at lade det ligge i havnen end sende det til ophugning. Få bragt noget liv nede i havnen. Vi kan lave en fodgængerbro, så man kan gå rundt om havnen uden at skulle ud til Odins Bro.

Tommy: Synes, husbåde kunne være fantastisk. Et af kravene til havneprojektet er brobygning. Vi ville alle sammen gerne have, at man kunne bade i havnen, men det koster mange penge at rense op. Jeg synes det er svært med Enggaard. Jeg er enig i, at meget af det, man har bygget på havnen, er grimt. De hvide huse og også de nye U-bygninger på Pakhuskajen. De spærrer for udviklingen af resten af havnen. Jeg er heller ikke Enggaard-fan. Men jeg vil også gerne have nogen, der lægger en pokkers masse penge i vores by. Det kan Enggaard. Men ansvaret ligger i den sidste ende her. Vi har lokalplaner, som skal udvikles og godkendes. Se på Kerteminde, det, de har udviklet der er utrolig godt, og det er styret af en ekstremt stram lokalplan. Enig med Annei, at Enggaard hele tiden liiige prøver at få lidt hele tiden.

Tonny: Kunne være interessant at se, hvilket mandat den stadsarkitekt har, for hvis hun ikke kan træffe nogen beslutninger, er vi jo lige vidt. Nødvendigt at have en helhedsplan for Åløkkekvarteret, og der er faktisk en del af havnen, der er en del af Åløkkekvarteret. Det kommer også i spil med Marcipangrunden om et øjeblik.

Tim: Opfordrer til at tale pænt om nogen der ikke er her. Også Enggaard.

Anne: Jeg synes, at barren for hvad firmaer som Enggaard skal leve op til, er grotesk lav. Stadsarkitekten skal hjælpe os med at komme så langt som muligt med at stille krav til æstetik og bæredygtighed.

Claus: Synes stadig, der ligger mange fine ting i den havneplan. For eksempel, at man vil komme sand på havnebunden og bygge en bro mellem øerne. Brygge-dannelse har vi også vist Asger Enggaard. Men det er vores ansvar, for vi er det filter planerne skal igennem.

Reza: Glad for at vi får en stadsarkitekt i Odense, men vi håber, at by- og kulturudvalget lytter. Som de ikke lyttede til Arkitekturudvalget. TBT-projektet var en anden type entreprenører, og sygehuset også andre.

Karsten: Det er ikke entreprenøren der er har ansvaret, men dem, der laver rammesætningen. I Kolding har man sikret havnebunden med membraner, der kan drænes, så man kan få en sund havnebund. Selvfølgelig kan vi også i Odense, men det koster.

Beboer: Er Marcipanen på vej væk?

Tonny: Jeg har hørt i kulissen, at der foregår nogle forhandlinger, men det er jo oplagt, at der noget i spil.

Ordstyrer: Den kraftige trafik, der gennemskærer kvarteret. Vi har både en ringvej og en ind- og udfaldsvej. John Wozny fra Konservative har her til morgen delt en flyer ud i kvarteret, hvor han foreslår at åbne Store Glasvej og ændre Netto-krydset. Hvad vil I gøre ved det?