Gåtur med Socialdemokratiet: Bedre forhold for cyklisterne

Maria Brumvig og Carsten Myhr på Rugårdsvej. Selfie af Myhr.

15. november 2021 gik formand Carsten Myhr fra Åløkkekvarterets Grundejerforening tur med byrådsmedlem Maria Brumvig (s) på Rugårdsvej. Mette Lyngdal fra Gl. Tarup Grundejerforening kunne desværre ikke deltage.

Maria vil gerne arbejde for, at der bliver skabt bedre forhold for cyklisterne.
Og vi talte om, at cyklister og fodgængere kan deles om pladsen i det forløb, hvor Rugårdsvej er meget smal.

Vi talte også om at sikre bedre overgange for fodgængere og cyklister ved Kronsbjerg, Eddavej og ved Fakta. Rugårdsvej gennemskærer skoledistriktet, og skolebørnene skal kunne komme sikkert til og fra skole.

Vi drøftede hastigheden på Rugårdsvej, og Maria vil gerne se på, hvad der er muligt i forhold til lovgivningen. Måske 40 km/t.

Endelig synes Maria Brumvig, at det vil være dejligt med blomster og træer i de mængder, der er plads til på og ved Rugårdsvej. Der er god plads at plante på inde ved Kongensgade og ude ved Rismarksvej. Måske kan der blive plads til blomsterrabatter ved siden af cykelstien.

Vi lagde mærke til, at nogle grundejere ikke klipper deres hække og planter ind til skel.
Nogle steder er mindre end halvdelen er fortovet farbart.

En dejlig tur på en kølig novemberdag.

Tekst og foto: Carsten Myhr

Gåtur med Konservative: Grundejere skal fjerne deres hække fra fortove

Mette Lyngdal, Søren Windell og Carsten Myhr på en regnvåd Rugårdsvej. Foto: Mette Lyngdal

Tirsdag den 9. november gik Mette Lyngdal fra Gl. Tarup Grundejerforening og Carsten Myhr fra Åløkkekvarterets Grundejerforening tur med rådmand Søren Windell (K) på Rugårdsvej.

Han ville gerne se på, om der kunne skabes et lyskryds, som kunne dække både Jernbanevej og krydsningen af Søhusstien ved Rugårdsvej.

Søren Windell ville også gerne se på hastighedsnedsættelse på Rugårdsvej, men han ønskede at få en faglig vurdering fra forvaltningen og politiet for at undgå at få lange bilkøer i myldretiderne.

Søren Windell gik ind for at få gode forhold for cyklisterne, så vi blandt andet undgår, at forældre er nødt til at køre børnene i bil til børnene er 14 år. Det vil være optimalt, hvis børnene kan transportere sig selv sikkert i trafikken.

Søren var meget forarget over, at grundejere i mange tilfælde ikke klipper deres hække og andre planter, så disse holdes væk fra fortovet. Han var inde på, at man kan bede kommunen om at klippe hækkene for ejernes regning. Beplantninger må ikke rage ud over det offentlige areal.

Søren Windell syntes, det kunne være en god ide at plante træer og så blomster, hvor der er plads til det det. Rugårdsvej fremstår mange steder som meget slidte områder, der trænger til at blive frisket op.

Vi havde en dejlig vandring i regnvejr.

Tekst: Carsten Myhr

Politikermøde: Se hvad de mener om skov og trafik

De seks politikere, der stillede op til mødet i Seniorhuset. Foto: Alexander Danker

Dette er et referat af, hvad der blev snakket om på politikermødet i Seniorhuset 2. november 2021. Mødet var arrangeret af Åløkkekvarterets Grundejerforening i anledning af kommunalvalget 16. november.

120 stole sat op. Vi var 80 deltagere inklusive politikere og bestyrelse. De første deltagere kom allerede kl. 18.25. De seks politikere stod ved ståborde på scenen med egne plakater bag sig og de seks partibogstaver foran på hvert bord, sammen med navneskilte. Lars stod for facebook-streaming, Myhr hentede pinsa, og stole og borde var sat op i løbet af et kvarters tid.

Myhr bød velkommen til de seks politikere, præsenterede de tre emner og takkede politikerne for deres støtte til, at der ikke blev bygget i Åløkkeskoven, at Langesøstien blev forlænget, at der er kommet tilsagn om cykelsti videre over til Kanalvej og gav ordet videre til politikerne.

Cæcilie Crawley (CC): De grønne områder i Odense er et vigtigt kendetegn for os. Når vi inviterer en bygherre ind, er det vigtigt, at han får at vide, at der er det grønne og det blå område. En gang imellem skal skove vedligeholdes og jeg tror, at næste gang vi får vedligeholdelse i udbud er det vigtigt, at vi får biodiversitet højere op, så vi for eksempel ikke får ryddet skovene i foråret, men begynder at tænke skov og natur ind i alle vores beslutninger.

Susanne Crawley (SC): Åløkkeskoven har jo været et issue i mange år, til at starte med var jeg ret alene med min interesse for at bevare denne skov, men så gik jeg en tur med Myhr og lagde en video på facebook, og så bed Christoffer Lilleholt på (latter). Dem, som i havde stemt på, stod sammen om at lave en anden beslutning. Der vil jeg også kæmpe benhårdt for den anden del af skoven, og hvis jeg står alene med det, ved jeg nu også, hvordan jeg skal få dem med. Jeg kunne tænke mig at lave nogle forsøg med at bygge i træ. Et byggeri skal være co2-neutralt. Jeg har en passion for egetræer, som jeg synes, vi skal plante meget mere af, og egetræ er det træ i vores natur, som flest arter er afhængige af.

Kristan Guldfeldt (KG): En god ide at støtte det grønne og binde byen sammen på den måde. I forbindelse med den omdannelse, der skal ske nede på havnen, er det vigtigt, at vi stiller nogle skrappe krav. Vi er i de konservative bekymrede, fordi det her byggeri i formentlig bliver for højt, for stort og for tæt. Det er vigtigt, at vi har en åben havn, som åbner sig, allerede når man er på vej derned. Og der er Åløkkeskoven vigtig, for den er med til at fortælle en anden del af byens historie. Håber I har lyst til at spille aktivt med. Det er noget af det, der betyder meget for os i byrådet. Den politiske retning, jeg har været med til at sætte er, at vi skal passe på med, at byggeriet nede ved havnen ikke bliver for stort og for klumpet.

Brian Dybro (BD): Jeg holder utrolig meget af naturen, det kendetegner Odense, at vi har de her grønne åndehuller. Det skal vi værne om og udbygge det. Synes det er ærgerligt at se hele den her sag, og hele forløbet med træfældningen i skoven var udefra set virkelig trist på mange planer. Dybest set burde vi politikere måske have været klarere og hurtigere på banen.  Men jeg er glad for, at vi faktisk fik den her debat … og fra en overraskende kant (nikker til Lilleholt). Vi skal værne om den skov og den natur vi har, og så er det en god anledning til at få udbygget faunapassager på havnen, så vi ikke ender i samme situation, hvor en bygherre skal ind og rydde skov, det er en rigtigt dejlig vej at gå.

Christoffer Lilleholt (CL): Jeg startede dagen ved 256 hektar skov ude ved Lindved. Alene det, at vi planter skov uden for byen, det er ikke nok for os, for vi tror det er vigtigt, at alle odenseanere har noget skov at bevæge sig i. Også noget bynær skov. Der vil jeg gerne sige tak for en god og konstruktiv debat om matrikel 27f. Vi er jo i gang med at lave en ny havneplan, og det gør vi ved at inddrage så mange som muligt. På tirsdag mødes vi ved Cowi igen, kl. 18, hvor I er velkomne til at møde og give jeres input. Projektet ved Gammelsø bliver nok et af de sidste projekter, der bliver udført ved havnen, fordi det er et af de mest komplicerede, det er vådt, der er støj, og det ligger rigtig tæt på skoven. Det bliver ikke så ikonisk som på Siloøen, så der skal vi have noget helt andet. Der hvor det giver bedst mening at lave cykelsti lige nu er ved Havnegade og Gammelsø.

Søren Freiesleben (SF): I Enhedslisten profilerer vi os jo højt på den grønne dagsorden, ikke kun natur og biodiversitet, men også på klima og miljø. Det er et sted, der virkelig trænger til et løft. Fjorden trænger til et løft, vi har udledning af kloakvand i vores vandløb og i fjorden, og et skal vi have gjort noget ved. Vi skal også have gjort noget ved pesticider i vores drikkevand. En del af løsningen både på miljø og klima og biodiversitet, er skovrejsning, så jeg synes, det er positivt at høre. Har foreslået at udtage Gammelsø af havneplanen. Det er en simpel løsning (hørt, blev der råbt).

Så var det tid til spørgsmål fra salen. SP betyder spørger.

SP: Kunne man ikke lukke Gammelsø for gennemkørende trafik? Så kunne man fredeliggøre Gammelsø meget mere end i dag? Når nu man har Næsbyvej lige ved siden af.

CL: Vi har gode drøftelser med A. Enggård, og det er ikke oppe på bordet. VI kan ikke undgå at kigge på hele forløbet dernede. Både vejforløb og cykelstier. Jeg er ikke sikker på, at det kommer til at ende som det ser ud i dag. Men jeg kommer ikke til at lægge hånden på kogepladen og sige, at vi lukker vejen. Men det er noget, der inde i (planerne?, red).

SP: Byggeri på havnen stopper på kajkanten. Hvis jeg skulle bo på havnen, ville jeg gerne have noget havnemiljø. Der er ikke meget maritimt dernede. Har I noget forslag til liv på vandet, husbåde, at man kan gå rundt om havnen?

CL: Vi har skrevet ind, at vi vil have et mere maritimt udtryk på havnen. De her kajkanter er jo udtryk for, at vi har sejlet ind. Det skal vi jo ikke have på den inderste del af havnen lægerne, derfor skal vi tættere på vandet. Det skal vi gøre flere steder. Alle de inderste arealer skal der ikke længere være store skibe, så derfor skal der åbnes op. Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi får flere lystbåde. Udfordringen er ikke at skabe liv om sommeren. Det er om vinteren. Det må ikke blive en død bydel. Vi skal kigge på vindforholdene og så meget liv, der er hele vejen rundt.

SP: Må man lægge en husbåd i havnen?

CL: Ikke for nuværende, men vi drøfter, om det var noget vi skulle åbne op for.

KG: Jeg så meget gerne en endnu mere levende havn. For mig er det et kardinalpunkt, at man SKAL kunne gå hele vejen rundt om havnekajen. Det må IKKE komme til at ske (at man ikke kan, red.). En anden ting er, at vi gør så meget som vi kan som overhovedet muligt for at bevare den havnehistorie, der er dernede. En væsentlig del i forhold til at formidle historien om havnen. Vi har en ret levende havn i dag, det er bare os andre der sover om natten, når skibene er inde og vende i det inderste havnebassin.

CC: Når man snakker havn, er der også den anden del af havnen, som man ikke kan gå på. Synes det er vigtigt, som EL siger, at vi passer på det vand, der ender i vores fjord. Det er flot, at man nu kan leje de her paddleboards og kajakker, så man også bruger vandet, som man ser i mange andre byer.

BD: Superglad for at høre, at vi faktisk er meget enige, og det er godt udgangspunkt for at udvikle en havn. Det er vigtigt, at der er adgang. Jeg kender det fra når jeg er ude at fiske, med det, der spærrer kysten af. Det er vores, det er fællesskabets. Det har vi også sørget for ved åen ved papirfabrikken. Jeg er vokset på havnen i Rudkøbing, og det med pølsebod og den slags er med til at give liv. Ellers får vi bare en havn for dem der har penge nok til at bo der.

SF: At lukke Gammelsø kan jeg ikke se noget forkert i. Vi kunne også gøre noget for boligkvaliteten. Vi er meget bekymrede for den kvalitet, der kan vise sig. Efter den gamle plan skulle vi give 5-6 dispensationer for at der overhovedet kunne bygges på pakhuskajen. Det synes jeg ikke, vi skal gøre igen. Der skal være grønne friarealer og så kønt og dejligt, at vi andre også har lyst til at opholde os der. Der mener jeg ordentlig arkitektur i steder for høje, grimme kasser (klapsalver)

SC: Jeg tror, husbåde var skrevet ind i de første planer fra Jan og Anker Boye. De forsvandt i finanskrisen, men det kunne være fedt, at de kom tilbage. Det er jo en menneskeskabt kanal, der gjorde os i stand til engang at være Danmarks største industriby. Derfor er det vigtigt at bevare de gamle bygninger, der fortæller om havnens historie.

SP: Nu kommer der snart et valg. Kan vi være sikre på, at skoven også fremover vil blive bevaret? Kan vi få jer til at love, at der ikke i fremtiden bliver bygget i Åløkkeskoven?

KG: Jeg tror ikke, det projekt, som var fremlagt, eller noget andet projekt får politisk gang at gennemføre. Det, jeg kan ærgre mig over, er at det har været mega uskønt, og at man ikke fik fundet en mere mindelig løsning, hvor man også havde muliggjort, at den grund der ligger der, blev renset op. Men hvis du spørger mig nu? Nej, det tror jeg ikke.

CL: Vi arbejder med mange investorer i Odense. Her kom der noget, der var helt uden for skiven. Det var sådan med det projekt, da jeg trådte til for et år siden, men relativt hurtigt løb jeg ind i, at det var meget svært at finde overhovedet noget form for kompromis. Derfor synes jeg, det er trist som det endte. Der er jo ingen begrænsninger på at fælde sin egen skov. Vi kan ikke love, hvad der kommer til at ske på Olav de Lindes areal, men jeg håber, vi kan samle flertal for, at der i hvert fald ikke må bygges der.

SC: Tror ikke, sagen kommer til at gentage sig, men den måde vi vedligeholder en gammel skov på, er at vedligeholde den på en anden måde, at vi får flere steder, hvor det er helt vildt, hvor vi måske slet ikke rydder træerne. På den måde tror jeg, skoven kan blive endnu bedre.

SF: Der har også i mange år været snakket om, hvad der skulle ske ude i den der Åløkkeskov. I By- og Kulturudvalget har der også været enighed om, at så snart der kom en sag, ville man udtale sig, og ikke før. Det var vi bundet af, indtil Susanne lagde sit facebook-opslag op. At fælde i trods, bare man har fået et politisk flertal imod sig, det er bare noget griseri.

Ordstyrer Jesper forsøgte at spørge: Vil I alle sammen sørge for, at der ikke bliver bygget i Åløkkeskoven?

Ingen svarede.

BD: Der var jo nogen steder i det byggefelt, hvor I også sagde, at der er jo steder, hvor der kan bygges. Der er jo nogen steder, det kan give god mening at bygge, men vi vil ikke være med til at ødelægge skoven. Det der byggeri var helt ude i hampen.

Jesper: Jeg hørte ikke nogen sige nej, så hvis vi taler om selve skoven var det et ja fra alle sammen.

SP: En af de klassiske fejl, når man laver byudvikling er, at man ikke indtænker en velfungerende infrastruktur og grønne områder. Man tænker boliger først.

KG: Det er en ret væsentlig pointe. Alt for mange byråd og kommuner har været alt for dårlige til at tænke det sammen. Vi er langt mere afhængige af det grønne og af naturen, end vi har gået og haft en opfattelse af, så det skal tænktes langt mere ind, når vi byudvikler. Det er nødvendigt, at man kan komme til og fra grønne områder, når man bor i byen. Vi må ikke ende i et stort asfalthelvede.

SF: Jeg tænker, at forvaltningen i sig selv har fokus på det område. Hvis man skal gå imod forvaltningen og tænke det her ind i det grønne, skal der være et politisk flertal for at afvikle det grønne. Og det kan jeg ikke tænke mig.

CC: Bevidstheden om naturen er så stor, at jeg ikke tror, der kan komme til at ske det samme igen. Åløkkeskoven ligger i virkeligheden ikke langt væk fra Banegården, men hvordan skulle man vide det, når man kommer til banegården? Jeg tror, vi har mange steder i Odense, hvor man ikke ved, at det er en meget kort cykeltur eller kort gåtur. Jeg tror, man kan gøre meget for at binde det sammen. Hvordan kunne man løbe fem kilometer i grønne områder? Der tror jeg, vi kunne mærke vores by bedre og binde den bedre sammen.

SC: Jeg vil selv også til enhver tid kæmpe for Åløkkeskoven, men det der ikke lykkedes for os, var at gøre det med et resultat, der var godt for alle, for der sidder en bygherre, der har bygget mange smukke ting i vores by, som ikke er glad. Vi er bare generelt dårlige til at tænke på andet end boliger i stor højde og så en etage nederst med erhverv.

Kl. 19.44 er der pause.

Mødet genoptaget kl. 19.55

Myhr: Jeg har gået tur på Rugårdsvej med Mette, formand for Gl. Tarup Grundejerforening, og med flere af de politikere, vi ser her i dag. Rugårdsvej mangler cykelstier, er i dårlig stand og mangler træer.  Og Rugårdsvej bør ikke være firsporet nogen steder, det er ikke længere en landevej hen over Fyn, og farten kunne sættes ned.

SC: Jeg ser Rugårdsvej som et håndværkertilbud. Man kan lappe på den eller lave en udviklingsplan, så vi får en grønnere gade og en sikrere gade og en mere levende gade, for der er meget handel og erhverv på den gade. Mens vi venter på den plan, synes jeg vi skal reducere hastigheden til 30 km/t.

BD: SF synes, at vi skal sige cyklerne først. Det gælder også når der er vejarbejde, som for nylig på Rugårdsvej, hvor man kunne opleve en 60 meter lang cykelsti, hvor man skulle stå af og trække, og bilerne kørte ind på cykelstien. Der var ingen af os, der stod af og trak. Så må man lede bilerne uden om på den omvej, og så fremme det sunde. Jeg bor i Tarup, færdes på Rugårdsvej dagligt. I har mange gode bud, der er meget trafik, der køres for hurtigt, og der er steder, hvor det er for snævert. 30 eller 40 km/t går jeg ind for.

KG: Vi skal have bedre og flere cykelstier i vores by, for det skal være nemmere og sikrere at tage cyklen. Hvis vi får lavet den plan for Rugårdsvej, som jeg også er tilhænger af, kommer vi til at ekspropriere og lave en bredere cykelsti, det kommer også til at tage en del af farten. Men i Odense lever vi med ekstremt meget trængsel, vi har mange biler. Der, hvor vi scorer allerværst på erhvervsmålinger, er på infrastrukturen. Vi kan ikke komme af med alle biler, der bliver mere trængsel, og derfor skal vi optimere de steder, vi har. Hvert minut, vi spilder, er penge, vi taber. (Her tror jeg han sagde: Letbanen kører fra et sted, du ikke bor, til et sted, du ikke skal hen, red.)

SC: Jeg har også gået sammen med Carsten. Jeg er glad for at tingene ikke bare handler om huller i vejene eller manglende parkeringspladser, men at det handler om at bevare skov, få flere til at cykle. Det betyder mere for os nu, hvordan vi får afleveret vores by til kommende generationer. Vi er alle nødt til at transportere os mere bæredygtigt. Måske aflaster letbanen også en smule, når dem fra Tarup ikke behøver køre gennem byen, når de skal ud til supersygehuset. Vi er nødt til at tænke en mere bæredygtig måde at transportere os.

SF: Jeg har ikke været ude at gå tur, men jeg ved, at cykelstier og træer altid er en god ide. Giver Cæcilie ret i, at vi heller ikke synes hovsa-løsninger en god ide, og vi vil tilbyde odenseanerne noget ordentlig offentlig transport, og vi har kæmpet i budgettet for at bevare citybussen. Vi skal have gode cykelstier, så der er et alternativ den dag vi ikke ønsker flere biler inde i byerne.

SP: I går stod Tommy Hummelmose fra Konservative Grønløkkevej og sagde på TV2 Fyn, at han gerne ville øge fremkommeligheden på Åløkke Allé? Hvordan vil man øge fremkommeligheden gennem et beboelseskvarter?

KG: Det er desværre sådan, når man præsenterer et forslag i medierne. Det var et samlet forslag på fem sider, det hænger sammen med Ring 3 Vest. Vi spiller ud med det her, for vi kan se, at der er nogen veje og områder, som sander til i myldretiden. En del af de områder er Falen, Grønløkkevej og Åløkke Allé. Og når letbane kommer, vil det blive værre. Det handler om bilerne, men det handler også om at forbedre fremkommeligheden for cyklisterne, og en af de særlige udfordringer er den tunge trafik, derfor er det vigtigt at få færdiggjort Ring 3, så vi kan få den tunge trafik ud af byen. Al unødig tung trafik gennem boligområder skal ledes uden om byen. Nu sætter vi det på tegnebrættet og håber, at vi efter et valg kan lave en politisk aftale, der forpligter. Det vil kræve at bede staten om hjælp. Vi har set det med Odinsbroen og med letbanen, og hvis staten kan være med til det, så kan de også være med til det her.

SP: Man løser ikke trængsel og fremkommelighed ved at bygge flere veje. Det fører kun til mere trafik. 47 procent af alle bilture er under 10 km, og der sidder under 1,7 person i hver bil.

CL: Jeg forstår godt, man tager bilen hvis det er for børn, ældre og indkøb. Vores trafik stiger, vi skaber flere arbejdspladser, flere varme hænder. Vores samfund udvikler sig hele tiden og en af de grunde til, at Odense ikke udvikler sig, er vores infrastruktur. Grønløkkevej er et klassisk eksempel på, at der er givet alt for mange tilladelser til overkørsel. Det er noget, der får trafikken til at sande til, og noget, der begrænser vores vækst.

SC: Klimaudfordringen har fået os til at se, at vi skal bevæge os på en anden måde. Det med trængsel behøver ikke blive surt eller besværligt. Vi risikerer også at bliver rigere af det. For hver kilometer, vi cykler i stedet for at tage bilen, tjener samfundet 8 kroner. Så om ikke for andet er der noget økonomi i, at vi får reduceret trængslen. Det er ikke ved at give mere plads til biler, men ved at cykle mere og køre mere i kollektiv trafik.

KG: Vi må bare indrømme på tværs, at samtlige partier har haft en samtale om at supercykelstierne (kunne ikke høre, red.) men vi er ikke i mål. Vi må bare anerkende, at det er ikke alle, vi kan tvinge op på cyklerne. Der er mange steder, hvor vi er afhængige af bilen. Vi kan ikke gøre centrum bilfri. Der er bare nogen, der er afhængige af en bil. Vi skal også turde prioritere bilisterne i vores by.

BD: Før er jeg blevet mødt med: skal vi så alle sammen bare køre i hestevogn, og i dag er det byttet ud med en letbane, der kører fra et sted du ikke bor, til et sted, du ikke skal hen. Der skal træffes svære beslutninger, som vil gå ud over bilister, fordi vi vil have flere til at tage cyklen på de kortere ture.

KG: Letbanens etape 2 sluger en kæmpe del af vores budget til den kollektive trafik. Jeg synes, det er en god ide at øge afgangene i kollektiv trafik. Lad os tale om busser i stedet for letbanens etape 2, som kun vil favorisere en bestemt del af byen.

CC: Jeg er en af dem, der skal aflevere børn om morgenen og cykle videre til arbejde. Det kan man sagtens på en christianiacykel. Hvis vi kunne komme derhen, at vi bare havde én bil var vi nået langt. Vi kan cykle meget mere alle sammen, og vi kan gå, og når vi ikke kan det mere, kan vi bruge en elbil. Vi har en fremragende regering, der har givet tilsagn til at støtte et byggeri, der …

SP: Man kan godt aflevere sine børn på cykel, og man skal lære sine børn at cykle. Derfor skal vi have nogle sikre cykelstier. På Rugårdsvej har vi passager, hvor jeg ikke tør lade mine børn cykle over. Der kunne vi starte.

SP: I Trafik- og Mobilitetsplanen stod der, at trafik uden ærinde i midtbyen har ikke noget at gøre inden for Ring 2, man skal bruge ringvejen, man skal ikke have gennemkørende trafik. At Grønløkkevej skulle have fjernet alle sidegader, er den forkerte vej. Vi skal have fjernet den gennemkørende trafik uden ærinde, og det beskriver I rigtig godt i TM-planen tilbage i 2012. Der har været handling andre steder i byen, hvor man IKKE kan køre igennem mere, men det har vi stadig på Åløkke Allé og Grønløkkevej.

SF: Ja, vi skal have folk op på cyklerne. Ja, børn skal cykle. Ja til mindre biltrafik.

SC: Et godt svar er, at vi nedsætter hastigheden for biler til 30 km/t inden for Ring 2. Jeg er med på, at der måske er en enkelt vej hist og pist, hvor det ikke giver mening. Det giver ikke mening at køre hurtigere inde i en by. Der er ret mange, der ikke er nødt til at aflevere børn i bil. Det med at cykle bliver bare noget, man gør, selv om det regner. Som rådmand cykler jeg alle ture selv, hvis de er under 5 km.

BD: Når vi siger cykler først, ligger der at udbygge cykelstinettet. Det andet er at forbedre de cykelstier, vi har. Vi har fine cykelstier mange steder. Det er meget lækkert at køre på en nysasfalteret cykelsti. Der kan vi med meget få midler forbedre de stier, vi har i dag, så det bliver meget mere behageligt, og fremmer cyklismen. Med hensyn til Grønløkkevej, kan jeg huske, at vi sad og kiggede på de planer ude ved Sukkerkogeriet og Gartnerbyen. Lige midt imellem ligger Grønløkkevej, men det er jo det næste område af byen, der kan udvikles til at blive en integreret del af vores by. Så man kan ikke udvide Grønløkkevej eller gøre den til en motorvej.

CL: Vi er den kommune med flest km cykelsti pr. indbygger. Jeg tror, at nogle bor langt væk og har legitimt behov for at køre bil. Da vi lukkede Thomas B. Thriges Gade, fik vi massive problemer med trafik. Og ja, vi skal ikke have flere biler ind gennem byen. Vi skal diskutere, hvordan det bliver nemmere for virksomheder at tjene penge. Alle steder snakker vi om trængsel. Hvis vi lavede Grønløkkevej et andet sted i byen, ville vi aldrig give lov til så mange overkørsler. Og nu kommer letbanen. Der er ikke plads til cyklisterne, og der er rigtig meget kø. Ligesom ved Nørregade.

SP: Det er ikke så meget mængden af bilister på Rugårdsvej, det er hastigheden. Rugårdsvej udvider sig i Åløkkekvarteret fra to til fire spor, og så to spor igen. Hvis vi ser det, der er lavet på Middelfartvej i Bolbro, det ville være en rigtig fin idé. Det hindrer ikke fremkommeligheden, tværtimod hindrer det vanvidsbilister. Rugårdsvej, som den ser ud nu, er en racerbane

KG: Det kan være nogle af de greb, vi skal se på med Rugårdsvej. Der er et problem med hastighed, i forhold til cyklister og der er simpelthen nogen, der trykker for meget på speederen. Der bliver vi nok nødt til at kikke på mere radikale løsninger, end vi normalt gør. Susanne, du fortæller om dine egne cykelture, at du ynder at tage cyklen, når det er under 5 km. Men der er nogen, der bor længere uden for centrum. Jeg vil ikke lave en by som kun er for nogen, men en by som er for alle. Både cyklister og bilister.

CC: Vi støtter op omkring, at man sænker hastigheden ned og cykelstier, men jeg synes den tredje del, at gøre den pænere med træer og grønne bede, det er der også evidens for, at det sænker farten og at det ser enormt flot ud. Sidst: Hvis vi fik virkelig alle til at cykle de ture på 5 km, så var vi nået rigtig, rigtig langt. Hvis man kan vise, at man kan have både vækst og velstand og bæredygtighed, så vil andre byer kigge efter os.

CL: Cykelstier kommer til at hjælpe med at sætte farten ned på Rugårdsvej. I Bolbro har vi indsnævret og det får farten ned. Jeg kunne forestille mig det samme på Rugrådsvej. Også med helleanlæg, så det bliver nemt at komme over vejen. Så vi får topfarten ned. Der skal vi sikre, at vejens forløb ikke indbyder til høj fart. Det er ikke kun bandemedlemmer, men også pensionisten eller familiefaren, der kører for stærkt.

SC: I stedet for enkeltstående forslag, skal vi sætte os ned og tale med jer om, hvilken gade, I ønsker jer. Selv ville jeg være inspireret af Bolbro og Skibhusvej, som viser, at man kan have handel og nogenlunde tryg trafik. Hvilken gade ønsker I jer, hvordan skal den se ud? Og MENS vi tager den snak, så sænker vi hastigheden til 30 km/t.

BD: Der er rigtig mange ture på de der 2-3 km. Det viser et kæmpe potentiale for at flytte trafikken over til cyklen. Så er vi også nødt til at arbejde med fremkommelighed ved mobilitetsskift. Kunne man forestille sig, at man stopper ude ved Højstrup og hopper på letbanen, eller på cyklen eller på bussen? Det er de løsninger, vi skal have nogle flere af: Til V og K: Hvis man vil være CO2-neutrale i 2030, så er man nødt til at træffe nogle af de her valg, hvor man fremmer kollektiv trafik og gør det mere besværligt at køre bil.

Pause kl. 20.40

Myhr: Nu skal vi snakke om Åløkke Allé og Grønløkkevej. Der kører 20.000 biler i døgnet. På motorvejen mellem Kværndrup og Svendborg kører der 23.000 biler i døgnet. Vi kan ikke rigtig se en løsning, vi ved bare, at det bliver værre, når letbanen skal køre forbi for hvert tre et halvt minut. Hvordan løser vi det med en nærmest motorvejsagtig tilstand gennem byen?

SF: Vores bud er, at der efterhånden skal komme færre biler inden for Ring 2. For jeg har ikke et godt bud på en overgangsløsning. Ring 3 kræver, at vi skal bygge flere veje, og det mener jeg ikke, vi skal.

CL: Ja til Ring 3, men det finder vi ikke penge til næste år eller næste år igen. Hvad har det af afledte konsekvenser? Man KUNNE godt overveje, om den tunge trafik skulle skubbes op mod Næsbyvej, hvor der ikke er nogen, der bor. Ville kunne hjælpe på støj og belastning af vejen.

BD: Dels er der løsninger i det små. Fx at forbyde gennemkørende lastbiler. Politiet er ikke begejstret for det. Men jeg synes stadig, vi skal forbyde de gennemkørende lastbiler. Men det her problem hedder ikke kun Åløkke Allé og Grønløkkevej, det hedder trafik i Odense. Vi skal flytte folk over i kollektiv transport og på cykel. Jeg synes ikke, løsningerne er udvidelse af flere veje eller Ring 3, der koster flere milliarder kroner. Fuldstændig vanvittigt, hvis, hvis vi vil være en klimabevidst by. Så skulle man bruge de penge på at udvikle fremkommelighed ved mobilitetsskift. Lad os bruge vores penge på den grønne, kloge måde.

KG: Jeg er enig i, at der er behov for en overordnet plan for trafikken i Odense over 5-10 år. Jeg talte med nogen her nede i pausen, hvad er nøglen for at få smidt den her tunge trafik ud af centrum? At vi får forbedret ringvejen? Der ser jeg langt hellere, at vi får ledet trafikken uden om byen. Næsbyvej, her kan vi gøre noget. Fremragende forslag fra Christoffer. De her trafikplaner fra forvaltningen skal ikke bare gennemprøves, de skal udfordres. Når letbanens etape 1 åbner, bliver det værre. Derfor er der behov for at komme i arbejdstøjet.

SC: Vi skal kigge på, hvor store lastbiler må være for at køre inden for Ring 2. Hvis man ikke har noget ærinde i byen, kan man godt køre uden om. I Svendborg har de fået indrettet lastezoner, så ikke så mange lastbiler skal ind i byen. Jeg har set jeres videoer om trafikken om morgenen.

CC: Det er vigtigt at få reduceret den tunge trafik med det in mente, at det ikke bare skal sendes fra én bydel til en anden bydel. Vi skal se på, hvordan vi laver en grøn mobilitetsplan for Odense. Det konservative efterlyser. Hvor vi ikke bare skubber problemerne rundt. Vi kan godt være noget skeptiske i, at det er godt at lave en Ring 3 Vest. Den beslutning blev taget i en anden tid, og vi har svært ved at se, vi skal bygge en vej, der pløjer sig lige ned gennem Elmelundskoven. Nu er tiden kommet, til at vi tænker mere bæredygtig transport. Lige med hensyn til Åløkke Allé er det vigtigt, at vi får sat træer op, og derudover skal vi sænke hastigheden.

SP: Der er mange alternativer til at have sin egen bil. Kunne man indføre regel om kørsel inden for Ring 2 bliver med lige nummerplader på lige plader og ulige plader på ulige dage?

KG: Et frisk bud. Tænker ikke det bliver på min vagt, jeg kommer til at stille det forslag. Men det giver mening at flytte trafikken uden om byen, og der spiller Ring 3 bare en rolle i forhold til at flytte den tunge trafik. Den tunge trafik kan vi aldrig tvinge over i en bus eller letbane, det kommer ikke til at ske. Ring 3 Vest er den eneste måde at lede den tunge trafik uden om Odense.

SF: Synes også, det er et eksempel at tænke ud af boksen. Bilfrie dage ville vi godt snakke videre om.

SP: Jeres klimahandleplan er god. Især at begrænse biltrafikken ved skolerne. Godt set. Når børn cykler, er der grundlagt gode vaner. Trafikken på Åløkke Allé er voldsom. Den helt store løsning hedder roadpricing. Det har man i London, Singapore og Oslo. Så vælger folk ikke at tage bilen, fordi det er for dyrt. Så hvis I virkelig vil gøre noget ved trængslen, skal I lægge pres på Christiansborg og sige roadpricing, kom nu.

CC: For os er det vigtigt, at det ikke skaber for stor social ulighed, og der er jeg ikke sikker på roadpricing.

CL: Det har enorm social slagside. Antallet af elbiler, der bliver solgt, stiger eksplosivt. Kommer til at stige enormt, for Odense er en af de byer, hvor elbiler giver mening. Fire måneder efter, vi blev enige om kommuneplan, vælger BD og CC at undsige den kommuneplan, hvor vi har lagt Ring 3 Vest ind som en plan. Der er lavet en aftale med kKulturstyrelsen om, at man må lave en gravning i Elmelundskoven.

SP: Noget af trafikken på Åløkke Allé tager en smutvej ned ad Ny Kongevej, det må vi have en løsning på. En del af de biler, der kører gennem kvarteret, kører ned på en nyetableret parkeringsplads. Den er på Det Grønne Danmarkskort. Er der ikke nogen mulighed for at sørge for, at dem, der bor rundt om Åløkkeskoven kunne få lukket den sag, så vi fremover kan se Åløkkeskoven som en skov og ikke se en mand, der ejer 12.500 kvm skov, kan halvere den skov. En løsning for at benytte den her meget beskyttede skov, som ligger enormt tæt på Odense. Ved skolernes motionsdag var den fyldt med børn. Kan vi ikke beskytte det område?

CL: Det er min klare intention, at vi ikke skal have gennemkørende trafik i vores boligområder, derfor arbejder vi med boligøer, hvor man skal køre ud og ind samme sted. Jeg tænker, at grunden til, at man har fældet i skoven er, at man regner med, at om 10 år er der et andet politisk klima, og så kan man bygge. Og så bruger man den til parkering indtil da. At bygge i skoven er et problem. Det er helt tydeligt, at hvis ejeren ikke respekterer de demokratiske regler, der er valgt, kan vi blive nødt til at trække det demokratiske kort, der hedder en bevarende lokalplan. Hvis vi begynder at se antræk til mere, så skal vi begynde at trække det kort, der hedder bevarende lokalplan.

SP: Hvis man kigger på TBT-gade, var der et flertal der gik ind for, at den skulle lukkes, og så gravede man noget af trafikken ned som en sidegade. Brian, du nævnte at Grønløkkevej kunne blive det næste område, der bliver inddraget til centrumområde, kunne man forestille sig at Grønløkkevej og Åløkke Allé, med den trafik, der skal gennem til Næsbyvej, at man graver den ned? At den gennemgående trafik bliver gravet ned en kilometer?

SC: Det hører nok også i kategorien friske bud. Økonomisk uoverskueligt. Men biler under jorden er en god ide. Med hensyn til roadpricing, for Radikale Venstre er det et greb, man i en udstrækning kunne bruge. Men ikke op til et valg. Men i fredstid kunne man måske snakke om det. Jeg har reservationer, fordi det formentlig vil være gps-styret, og at vi som personer sætter elektroniske spor om, hvor man er hele tiden. Social ulighed? De allermest fattige i den her by har ikke en bil. Hvis jeg var rådmand for By- og Kulturforvaltningen, ville jeg gå i dialog med den mand, der volder os sådan nogle problemer.

BD: Frisk forslag og voldsomt dyrt. I klimahandleplanen ligger, hvis vi reelt skal leve op til vores egen klimahandlingsplan, at det betyder det massiv investering i kollektiv trafik og cyklisme. Spørger man mig, er det ikke at udvide med flere vejbaner på Grønløkkevej eller Ring 3 Vest.

SF: Hvis vi nu gik ind for flere biler, gav det mening for os. Roadpricing skal lige undersøges ordentligt.

SP: Løsningerne ligger i jeres egen bearbejdede plan. Fjern trafik inden for Ring 2. Man har undersøgt, at Åløkke Allé kunne gøres blind eller ensrettet. Hele arbejdet er gjort. Hvis man fjerner den trafik, der ikke har ærinde, har man også plads til den trafik, der skal ind med varer. PS Gennemsnitsfarten på Åløkke Allé er 55 km/timen, trods den trængsel, der er på vejen.

Afsluttende bemærkninger:

SC: En grøn og rig og retfærdig by er den fortælling, jeg gerne vil give videre til vores børn og børnebørn.

BD: Tak for den mest fredelige debat om trafik i denne valgkamp.

CL: For os er det et no-go at fælde bynær skov. Specielt ikke i den størrelse, der har været tale om.

SF: God og saglig aften. Styrke offentlig transport. Gøre den billigere og også gratis.

Myhr: Dejligt, at I fornemmer, at vi her i kvarteret går ind for løsninger og dialog.

Mødet sluttede kl. 21.35.

Referent: Hans Faarup, bestyrelsesmedlem i Åløkkekvartertets Grundejerforening

Nu bli’r det ”UHYGGELIGT” !!!

På søndag den 31. oktober bliver Åløkkeskoven atter forvandlet til ”Uhyggeskoven”, når ”Halloween” indtager skoven med græskar og levende lys.

Halloween i Åløkkeskoven er efterhånden blevet en fast og årlig tilbagevendende tradition for mange børnefamilier. I 2019 var der omkring 4000 børn og voksne der bevægede sig gennem skoven de tre timer hvor lysene var tændt.

I sagens natur skal det være mørkt når græskarlygterne lyser UHYGGEN op i skoven – og den UHYGGELIGE stemning starter derfor kl. 17.30 – med alt hvad der kravler og bevæger sig.

Der er tre større UHYGGELIGE indgange til skoven, så I går bare ned til indgangen ved Mogensensvej, Dronning Olgas Vej eller Åløkkevænget, og følger de lysende stier med flotte græskar ned mod bålpladsen på ”Den Gamle Golfbane”.

Til de der kommer helskindet frem til bålpladsen, vil der fra kl. 18.00 – 20.30 kunne købes lidt at varme sig på, mens man (u)hygger sig sammen med de andre beboere, eller venner, som også har dristet sig en tur gennem den stemningsfyldte skov.

        • Kakao til en dødelig 10 kroner.
        • Lumumba (Voksen kakao) til blodige 20 kroner.

      Der kan kun betales med Mobile Pay eller med kontanter. 

      Vi ses i skoven!
       

Ensretning på Vestre Stationsvej – men det går over

Vestre Stationsvej ensrettes på strækningen mellem Store Glasvej og Fjordsgade, så der kun kan køres i retning ind mod bymidten fra fredag den 29. oktober til torsdag den 11. november. Det meddeler Odense Kommune

I den kommende weekend fra lørdag den 30. oktober klokken 5 til mandag den 1. november klokken 5 er Vestre Stationsvej helt spærret for gennemkørsel på strækningen mellem Store Glasvej og Fjordsgade.

Omkørsel via Fjordsgade, Rugårdsvej og Grønløkkevej.

Det er fjernvarmearbejde, der påvirker trafikken på Vestre Stationsvej i perioden.

Gåtur med Venstre: Mere plads til cyklister

30. september, 2021: Her til morgen gik vi,, Mette LyngdalAxel Lund Henriksen og undertegnede tur på Rugårdsvej sammen med Rådmand Christoffer Lilleholt (V). Det var en dejlig morgen, hvor den heftige morgentrafik var overstået.

Vi bemærkede, at der ikke er plads nok på de arealer, der er afsat til cyklister.
Rådmanden talte om, at der kunne skabes god plads til cyklister, hvis man lader fodgængere og cyklister deles om pladsen, der er til rådighed.

Nye cykelstier bliver lavet med høje granitkanter, 18 cm, hvilket formentlig vil virke hastighedsdæmpende for bilisterne.

Vi talte også om, at der kan etableres bedre overgange for dem, der skal krydse vejen til fods eller med cykel.

Ét spor på inderste del af Rugårdsvej

Vi drøftede forskellige muligheder for hastighedsnedsættelser for biler. 30 km/t eller 40 km/t. WHO anbefaler, at man i alle byer i verden sætter hastigheden til 30 km/t.

Vi talte også om, at man på den inderste del af Rugårdsvej kunne nøjes med ét spor i hver retning og få plads til at skabe en smuk indgang til Odense Centrum, og ligeledes skabe en smuk port til Odense på det store vejareal ud for Fakta ved Rismarksvej.

Endelig talte vi om, om det koster 1 eller 2 milliarder kroner at få bygget Ring 3 Vest, der vil aflaste Rismarksvej og Åløkke Allé,  og dermed aflaste indfaldsveje for gennemkørende trafik.

PS. Tirsdag den 2. november afholder vi politikermøde i Seniorhuset på Toldbodgade kl. 19-21.30. Mød endelig op og vær med i samtalen om Det Grønne Odense og trafikken i Odense.

Mette, Axel og Myhr

(Artiklen er en redigeret version af opslag på grundejerforeningens facebookside 30. september 2021)

Gåtur med Radikale: Kan vi omdefinere Rugårdsvej?

29.september 2021 tog vi hul på et nyt stort emne: Rugårdsvej. Det er en meget trafikeret indfaldsvej til Odense … men den er meget slidt og ikke særlig sikker for de bløde trafikanter.

Vi har indledt et samarbejde med den nye forening i Gl. Tarup, Gl. Tarup Grundejerforening, hvor formanden, Mette Lyngdal, også glæder sig til det samarbejde.

Vi ønsker, at Rugårdsvej får en ordentlig grundig renovering i forløbet Kongensgade til Rismarksvej. Vi ønsker, at der laves gode moderne cykelstier i hele forløbet,  at der laves gode passager/lyskurve m.m., der sikrer de bløde trafikanter, som skal passere vejen f.eks. ved Søhusstien. Og vi ønsker, at hele forløbet forskønnes med gode træer og blomster. Vi vil gerne diskutere nedsættelse af hastighed på strækningen.

Rugårdsvej med i budgetforhandlinger?

I dag gik vi en god lang tur med den radikale rådmand Susanne Ursula Crawley Larsen. Vi havde et godt møde midt i trafikken og støjen, og vi talte om at få omdefineret Rugårdsvej til en moderne vej midt inde i byen, hvor vi tager hensyn til de bløde trafikanter.

Begge foreninger vil drøfte emnet på politikermøder i november måned.

Susanne Crawley tænkte, at Rugårdsvej kunne blive et emne i budgetforhandlingerne i 2022.

Vi har aftalt gåture på Rugårdsvej med andre politikere. Herom senere.

Tirsdag den 2. november holder vi politikermøde i Seniorhus Odense på Toldbodgade. Emnerne bliver Det Grønne Odense og trafikken i Odense. Det vil glæde os, når I møder talstærkt op.

Carsten Myhr, formand for Åløkkekvarterets Grundejerforening

(Artiklen er en redigeret udgave af opslag på foreningens facebookside 29. september 2021.)

 

Derfor skal du sige din mening om fremtiden for Odense Inderhavn

Åløkkekvarterets Grundejerforening opfordrer alle til at give deres mening til kende om fremtiden for Odense Havn. Eller Odense Inderhavn, som kommunen kalder området.

Hvorfor er grundejerforeningen interesseret i havnen, som ret beset ikke ligger i vores kvarter?

Fordi vi er nærmeste naboer til Odense Havn, og fordi udviklingen af Odense Inderhavn i stor grad skal finde sted på vestsiden. Det vil sige området omkring Kanalvej, Gammelsø og Toldbodgade.

Kortet viser Odense Inderhavn og kan ses på Odense Kommunens hjemmeside. Elipsen viser det område, som undersøges i processen. De brune og blå felter viser de delområder, som A. Enggaard A/S har mulighed for at købe helt eller delvist. Bemærk, at hele den østlige del af Åløkkeskoven regnes som en del af Odense Inderhavn. Illustration: Odense Kommune

Hvis I ser på kortet i kommunens spørgeskema vil I bemærke, at den cirkel, der markerer udviklingsområdet Odense Inderhavn, er strakt ud til en elipse, så den også omfatter den del af Åløkkeskoven, der ligger mellem Næsbyvej og Gammelsø.

En af grundejerforeningens højest prioriterede opgaver er at kæmpe for at bevare Åløkkeskoven i sin helhed.

En anden højt prioriteret opgave er at højne trafiksikkerheden og fremme forholdene for cyklister og fodgængere gennem vores del af byen. 

Alene de to grunde er nok til, at det er nu, I skal give jeres mening til kende. Inden der indkaldes til arkitektkonkurrence og projektering.

Et tidligere projekt med fem boligblokke på Tysklandskajen, blev opgivet i 2019, fordi bygherren, Casa, ikke fandt det rentabelt. I forbindelse med det projekt protesterede Åløkkekvarterets Grundejerforening over, at boligplanerne ville betyde fældning af et 30 meter bredt bælte af den østligste del af Åløkkeskoven.

Klik her for at komme ind til spørgeskemaet.

Se, hvad politikerne inviteres til at diskutere i Åløkkekvarteret 2. november

Åløkkekvarterets Grundejerforening har i dag sendt denne dagsorden til de seks politikere, du kan møde til vores store politikermøde, som finder sted i 2. november kl. 19-21.30 i Seniorhuset på Toldbodgade.

Kære byrådsmedlem Cæcilie Crawley, rådmand Susanne Crawley, rådmand Christoffer Lilleholt, rådmand Brian Dybro, byrådsmedlem Kristian Guldfeldt og byrådsmedlem Søren Freiesleben.

Åløkkekvarteret inviterer jer til at besøge os den 2. november 2021. Vi vil indlede med at takke jer alle for jeres bidrag i forbindelse med at bevare hele Åløkkeskoven som skov.

Vi er også meget glade for jeres bidrag til at få forlænget Langesøstien helt til havnen … det er mange mennesker glade for.

Endelig vil vi takke jer for, at vi nu i løbet af relativ kort tid får cykelstier fra Langesøstien langs med Gammelsø til Kanalvej.

Vi ønsker at møde jer i november 2021 for at have en samtale med jer om jeres visioner for Odense i de kommende 4 år … og måske for en meget længere periode.

Vi håber, at I har det samme ønske.

På mødet vil der være mulighed for, at I hver især kan fremlægge jeres ønsker og håb for udviklingen af Odense.

Dagsorden for mødet

Mødet omhandler to områder, der supplerer hinanden: Det grønne Odense og trafik i Odense.

Åløkkeskoven og andre bynære skove

Nu skal der bygges på havnen, og dette byggeri kan få betydning for den østlige del af Åløkkeskoven. Vil I hjælpe med at bevare denne del af Åløkkeskoven?

Vil I bidrage til, at vi kan skabe en model for bynære skove, så vi sammen laver en bevarende lokalplan for Åløkkeskoven?

Trafik på Rugårdsvej

Rugårdsvej trænger til kærlige hænder … den fremstår slidt … cykelstier mangler … cykelstier er i dårlig forfatning … overgangsmuligheder for cyklister og gående er ikke gode … der er fjernet mange træer … der køres for hurtigt uden for myldretiderne … der har været en del ulykker med vanvidsbilister, som er endt i husmure og andre uheldige steder … Rugårdsvej er skolevej … Rugårdsvej er en stor pendlerrute for cyklister … hele området har gennem årene ændret karakter til boligområde, hvor der bor mange mennesker … Rugårdsvej er en meget befærdet indgang til Odense … støjniveaet er meget højt.

Hvordan forskønner vi Rugårdsvej?

Hvordan får vi gode cykelstier på hele Rugårdsvej?

Hvordan nedsætter vi hastigheden på Rugårdsvej?

Trafik på Åløkke Allé

Åløkke Allé fremstår som en trafikal landevej på Fyn, som skal tage den væsentlige del af trafikken mellem Bogense og Faaborg … der er målt en døgntrafik på 20.000 biler … Åløkke Allé har ikke længere karakter som en allé … de fleste træer er fældet … der køres for hurtigt uden for myldretiderne … der er målt hastigheder på over 100 km/t … Åløkke Allé var oprindelig en meget rolig vej … Lukningen af Thomas B. Thriges Gade mere end fordoblede den daglige trafikmængde … støjniveaet er meget højt … Åløkke Allé er skolevej.

Hvordan forskønner vi Åløkke Allé, så den igen kan leve op til sit navn?

Hvordan nedsætter vi hastigheden på Åløkke Allé?

Hvordan fjerner vi uvedkommende lastbiltrafik fra Åløkke Allé?

Hvad med Ring 3 Vest?

Ring 3 Vest har været på tegnebrættet i mange år. Vi kan konstatere, at Rismarksvej, Rugårdsvej og Åløkke Allé er hårdt pressede i myldretiderne.

Har I planer om, hvornår vi bygger Ring 3 Vest … eventuelt i etaper, hvor første etape kunne forbinde Middelfartvej med Rugårdsvej og Bogensevej?

Venlig hilsen

Åløkkekvarterets Grundejerforening  V/formand Carsten Myhr

Gåtur med SF: God idé med cykelstier på Rugårdsvej

 

I dag, 13. oktober 2921, gik vi – Mette Lyngdal fra Gl. Tarup Grundejerforening og Carsten Myhr fra Åløkkekvarterets Grundejerforening – en tur på Rugårdsvej sammen med Brian Dybro og Lars Holm Rasmussen fra SF.

De mente begge, at det kunne være en god ide at få lavet cykelstier i hele forløbet fra Kongensgade til Rismarksvej. Vi talte om, at man på de smalleste steder kunne lade cyklister og gående dele pladsen.

Vi talte om, at skoleeleverne og andre har svært ved at krydse Rugårdsvej på en forsvarlig måde. Politikerne mente, der burde laves fodgængerovergange eller lignende nødvendige ting for at løse problemet.

Brian Dybro mente, at det vil være godt, hvis hastigheden på vejen bliver nedsat til 30km/t eller 40 km/t. Det vil gøre en positiv forskel for de bløde trafikanter og for beboerne langs Rugårdsvej.

Vi talte også om, at den overskydende plads kan anvendes til smukke beplantninger ved Kongensgade og ved Rismarksvej.

Vi havde en dejlig tur med opmuntrende løfter fra to politikere.

Tirsdag den 2. november holder vi politikermøde i Åløkkekvarteret. Det foregår i Seniorhus Odense på Toldbodgade kl. 19. Brian Dybro deltager. Politikermødet arrangeres af Åløkkekvarterets Grundejerforening og er åbent for alle.

 

 

 

 

Møde med kommunen vedr. trafiksituationen i Åløkkekvarteret.

Torsdag den 23. september 2021 havde Åløkkekvarterets Grundejerforening inviteret Odense Kommune til en dialog omkring de trafikale udfordringer på Mogensensvej, Ny Kongevej, Prins Valdemarsvej, Prinsesse Maries Allé samt Kong Georgs Vej. I strid vestenvind gik Henrik Ankjær Jacobsen og Lars Hartvig Linaa fra grundejerforeningen en tur med kontorchef i Trafik og Mobilitet, Rasmus Mandø og funktionsleder i Trafikplanlægning, Mie Brøchner, så de ved selvsyn kunne se, hvordan den trafikale hverdag ser ud i området.

Det blev til en rigtig god snak omkring hastighed, gennemkørende trafik, tung trafik i kvarteret og den daglige kaotiske parkeringssituation. Der blev talt om både større trafikplaner men også omkring de mindre her-og-nu-tiltag, som ikke kræver så meget. Her lovede ko

mmunen bl.a. at undersøge muligheden for flytte de 30 km/t skilte, som står ved indkørslerne til kvarteret fra Rugårdsvej. De er i dag placeret, så de desværre ofte overses af bilisterne.

Dialogen bar i det hele taget præg af, at kommunen anerkender beboernes oplevelser af situationen i kvarteret, og derfor inviterede de os til at deltage i projekt “Tryghed på boligveje”, som officielt starter den 1. januar 2022. I projektet vil kommunen udvælge en række boligområder, hvor beboerne ikke længere føler sig trygge ved trafikken, og i en forsøgsperiode iværksætte en række tiltag. Tiltagene vil blive gjort permanente, hvis den ønskede effekt opnås. I første omgang er vi altså inviteret, men for at deltage skal vores område dog udvælges til projektet af politikkerne i By- og Kulturudvalget.

Vi skal sikre mere trykhed på boligvejene i Åløkkekvarteret

Grundejerforeningen fortsætter den gode dialog med kommunen omkring de trafikale udfordringer i kvarteret, og vi vil løbende opdatere om processen i Kureren, på åløkke.dk og på Grundejerforeningens Facebookside.

Lars Hartvig Linaa

Åløkkekvarterets Grundejerforening

Generalforsamling 2021: Lille fremmøde – stor opbakning

Den flere gange udskudte generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening blev holdt i Seniorhuset for en lille flok medlemmer.

(Publiceres 2. oktober 2021 i Kuréren 2021-08)

Ni beboere og syv medlemmer fra bestyrelsen. Så mange mødte 8. september op til generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Det er noget mindre, end vi plejer, men september er blevet en travl måned for alle på grund af de mange corona-udskudte arrangementer. Dirigent Lauge Vestergaard konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt gennem omtale i Kuréren.
Bestyrelsen lovede, at blive bedre til at reklamere for næste generalforsamling, som holdes 15. marts næste år.

Cykelsti og skov
Formand Carsten Myhr beskrev i sin beretning, hvad vi har lavet siden sidst. Blandt andet blev den 27 år gamle idé om at forlænge Langesøstien ned til havnen endelig til virkelighed.

– I forlængelse heraf har vi indledt samarbejde med en ny grundejerforening i Gl. Tarup for blandt andet at få anlagt cykelsti langs Rugårdsvej.

Kampen for at bevare Åløkkeskoven i sin helhed blev også omtalt.

– Det lykkedes os at få byrådspolitikerne til at stemme for, at der ikke må bygges i skoven. Det er nu fastholdt som rekreativt areal. Vi har arbejdet meget med det her i bestyrelsen de seneste tre år. Uden hjælp udefra var vi ikke nået så langt. Vi har gået tur i skoven med det meste af byrådet, har søgt aktindsigt og fået flere tusinde akter i sagen, sagde Myhr blandt andet.

Herefter blev beretningen sat til debat, og der kom flere opfordringer fra salen til at fortsætte arbejdet for at bevare Åløkkeskoven i sin helhed.

Mange udgifter
Kasserer Alexander Danker kunne oplyse, at foreningen i år har haft udgifter på 150.000 kroner, men kun 93.000 kroner i indtægter. Det giver et minus på 57.000 kroner, som tages af egenkapitalen, der nu er på 39.231 kroner.

– Det var derfor, vi bad om kontingentstigning i fjor, og de penge vil slå igennem til næste regnskabsår, oplyste kassereren.

De to helt store poster har været advokatregninger og to miljørapporter, blandt andet om flagermus i skoven. Begge rapporter har været vigtige bidrag til kampen for Åløkkeskoven.

Åløkkekvarterets Grundejerforening har 423 husstande som medlemmer. Det er nogenlunde som sidst.

Kirsebærtrækontoen
Grundejerforeningen administrerer også en konto for kirsebærtræerne på Ny Kongevej. Her har 32 husstande indbetalt mellem 500 og 1000 kroner, og kontoen bruges stille og roligt til at betale for udskiftning af træerne, efterhånden som de dør.

Der står lige nu 39.000 kroner på kirsebærtrækontoen.

Udskiftning i bestyrelsen
Tre bestyrelsesmedlemmer var på valg i år: Alexander Danker, Johannevej, Henrik Kjær Larsen, Prins Valdemars Vej, og Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej. Sidstnævnte genopstillede ikke.

Suppleant Carsten Aadahl Madsen, Johannevej, stillede op til bestyrelsen og blev valgt uden modkandidat. Som ny suppleant blev valgt Michael Holck, Åløkke Allé.

Kontingent fastholdes
Sidste år blev kontingentet hævet fra 225 kroner til 300 kroner om året. Bestyrelsen havde ikke ønske om at hæve det yderligere. Kontingentet blev godkendt uden afstemning.

Forsamlingen foreslog i stedet, at bestyrelsen gør en indsats for at få flere medlemmer.
Under eventuelt blev det blandt andet foreslået at trafik og Åløkkeskoven skulle være tema for politikermødet 2. november. Det kan der læses mere om andetsteds i bladet.

Konstituering
På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, konstituerede bestyrelsen sig som følger: Formand: Carsten Myhr, Johannevej. Næstformand: Lars Hartvig Linaa, Ny Kongevej. Sekretær: Hans Faarup, Dronning Olgas Vej. Kasserer: Alexander Danker, Johannevej.

Tekst: Hans Faarup
Foto: Lauge Vestergaard

Åløkkeskoven: Bjørnen sover

Billede

Roen har indfundet sig i Åløkkeskoven, efter at skovrydningsmaskinen i maj efterlod et voldsomt ar i den historiske skov. Men selvom det er fuglefløjt og ikke maskinlarm, vi nu nyder i skoven, er kampen for at redde den langtfra slut. Derfor orienterer vi fortsat i Kuréren om status på ”skovsagen”.

(Artiklen blev publiceret 4. september 2021 i Kuréren)

Hvad handler sagen om?
Byggeselskabet Olav de Linde ejer et areal af Åløkkeskoven (matr. 27f), som fulgte med i handlen, da selskabet i 2006 købte Roulunds gamle fabrikker, som idag hedder Pakhusgården.

Skovarealet må dog ifølge gældende kommuneplan (og tidligere kommuneplaner, som også gjaldt i 2009) ikke bebygges, da det er udlagt til såkaldt friareal. Ifølge kommuneplanen må arealet alene benyttes til rekreative formål.

Alligevel har Byggeselskabet Olav de Linde siden overtagelsen arbejdet med forskellige planer om boligblokke på op til seks etager på skovarealet.

Byggeplanerne i skoven er gentagne gange blevet afvist af By- og Kulturforvaltningen, for kommuneplanen har jo klart defineret arealets formål som rekreativt. Men de klare afvisninger afholder tilsyneladende ikke byggeselskabet fra ufortrødent at arbejde videre med planerne om boligblokke i skoven

Politikerne vil bevare skoven
24. marts i år vedtog Odense Byråd ”Kommuneplan 2020-32”. Her blev Byggeselskabets grund i Åløkkeskoven et centralt tema, da et bredt flertal i byrådet besluttede, at arealet sammen med resten af Åløkkeskoven blev udpeget til Grønt Danmarkskort som ”Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser”.

Med denne beslutning understregede politikerne at hele Åløkkeskoven skal bevares som naturområde – herunder også den privatejede del.

På trods af den politiske beslutning valgte Olav de Linde i starten af maj at rydde et stort område af skoven omkring ”Cirkuspladsen” – det lokale navn for den runde plads i udkanten af skoven.

Til medierne forklarede firmaet, at man ryddede arealet for at kunne benytte det til opmagasinering af byggematerialer og til erhvervsparkering.

De Linde klager over planen
Byggeselskabet Olav de Linde har klaget over vedtagelsen af kommuneplanen til Planklagenævnet. Byggeselskabet er utilfreds med, at den private del af Åløkkeskoven med kommuneplanen også blev udpeget til Grønt Danmarkskort som ”Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser”.

Udpegningen er nemlig bindende for kommunen. Det betyder, at kommunen dermed vil få meget svært ved at kunne give Byggeselskabet dispensation til at bygge i skoven, både nu og i fremtiden.

Skulle byggeselskabet få medhold i klagen hos Planklagenævnet, betyder det dog ikke, at der må bygges i skoven. Arealet vil fortsat være udlagt til rekreative formål med en bebyggelsesprocent på nul.

Hvorfor er sagen fortsat aktuel?
Åløkkekvarterets Grundejerforening arbejder for at bevare Åløkkeskoven i sin helhed. Derfor ærgrer det os meget, at Byggeselskabet Olav de Linde i maj valgte at rydde et stort areal skov omkring ”Cirkuspladsen”.

Men det er også særdeles foruroligende at læse, hvad Olav de Lindes direktør i Odense, Lars Friis, skrev til direktør for By- og Kulturforvaltningen Morten Møller Iversen 7. maj 2021:

”Jeg kan dog oplyse, at fældningen foreløbig alene omfatter området omkring parkeringspladsen kaldet cirkuspladsen og den tilhørende adgangsvej” .
Det er os, der har skrevet foreløbig med kursiv. For antyder det ord, at byggeselskabet vil fælde endnu mere af skoven?

I bestyrelsen for Åløkkekvarterets Grundejerforening er vi ret bekymrede over, at Byggeselskabet Olav de Linde åbenbart ikke vil acceptere en bred politisk beslutning om at beskytte Åløkkeskoven – men i stedet tilsyneladende vælger bevidst og formålsløst at skade naturen.

Dette vil vi gøre
Derfor vil grundejerforeningen fortsat arbejde for, at der bliver udarbejdet og vedtaget en bevarende lokalplan for hele Åløkkeskoven, så det bliver yderligere præciseret, hvad der gælder for området.

Det er magtpålæggende for grundejerforeningen, at kommunen ikke giver tilladelse til at omdanne dele af skoven til parkeringspladser, opmagasineringsplads eller boligområde.
Vi ser det som et fælles ansvar at passe på byens skove og på de grønne og rekreative områder.

Dette kan du gøre
Selv om der nu er fældet træer i en del af skoven, standser vi ikke indsamlingen til fordel for skovens træer.

I har allerede støttet os med over 20.000 kroner. Og det er vi taknemmelige for. Det er dyrt at betale for advokathjælp i vores kamp for at bevare matrikel 27f som skov og rekreativt område. Og vi har ikke lige så mange milliarder på kistebunden som Olav de Linde.

Vores formål med indsamlingen er stadig at sikre, at der ikke sker ændret arealanvendelse på matrikel 27f. At skov forbliver skov. Du kan sende dit beløb via mobilepay til 79203. Eller indsætte beløbet på reg. 7045 kontonummer 0001001203.

Tekst og foto: Lars Hartvig Linaa
bestyrelsesmedlem i
Åløkkekvarterets Grundejerforening

8. september er der generalforsamling i grundejerforeningen

Som omtalt i seneste nummer af Kuréren, holdes den flere gange udskudte generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening onsdag 8. september i Seniorhuset, Toldbodgade 3.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, så det er her, du som medlem af grundejerforeningen kan få afgørende indflydelse på, hvad vi skal bruge kræfterne på i det kommende år.
Alle er velkomne til at deltage i generalforsamlingen, men kun medlemmer har stemmeret. I kan sagtens nå at melde jer ind inden 8. september, eller melde jer ind på aftenen. En husstand tæller som et medlem. Både ejere og lejere, der bor i kvarteret, kan melde deres husstand ind.

Hvad skal der ske
De seneste to års arbejde i foreningen har været domineret af Åløkkeskoven. Men hvad skal der ske nu? Læs eventuelt artiklen på side 4 om status for byggeplanerne i skoven. Så er du forberedt på, hvad debatten vil handle om.
De syv bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. I år er disse tre på valg: Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej, Alexander Danker, Johannevej, og Henrik Kjær Larsen, Prins Valdemars Vej. Axel Lund Henriksen genopstiller ikke. Det gør de to andre.
De to suppleanter vælges for et år ad gangen. Carsten Aadahl Madsen, Johannevej, og Henrik Ankjær Jacobsen, Mogensensvej, genopstiller.

Dagsorden
Dagsordenen for generalforsamlingen er ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Forelæggelse af regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg
6. Fastsættelse af årskontingent
7. Eventuelt
Forslag til generalforsamlingen skal være formand Carsten Myhr i hænde senest otte dage før generalforsamlingen.
Mødet begynder klokken 19 og forventes afsluttet ved 21-tiden. Bemærk venligst, at mødet finder sted i Seniorhuset og ikke i Åasen, som det plejer at være.
Foreningen byder på øl, vand, kaffe og kage.
Carsten Myhr, formand for Åløkkekvarterets Grundejerforening

Nu er vi 800 i Åløkke- køb, salg og bytte – se om du kan være med

Facebookgruppen ”Åløkke – køb, salg og bytte”, ÅKSB, har nu rundet 800 medlemmer. Der er plads til flere … hvis du bor det rigtige sted.

(Artiklen blev bragt i Kuréren 3-2021, som udkom 2. marts 2021)

ÅKSB modtager dagligt anmodninger fra folk, der gerne vil være med i vores lille gruppe, hvor man kan købe, sælge, bytte eller forære store og små ting væk. Men mange afvises, fordi de bor uden for kvarteret.

Det gør vi, fordi det ikke er meningen at gruppen skal dække så meget som muligt. ÅKSB er sat i verden som en lille platform for at handle bæredygtigt ved at fordele ting og sager og give dem et forlænget liv i nærområdet.

Lidt for sjov siger vi, at medlemmerne ikke skal bo længere fra hinanden end at man kan flytte sagerne i en trillebør. Derfor er Åløkke – køb, salg og bytte kun for beboere i Åløkkekvarteret.

Alle der bor i sognet
Det vil i praksis sige, alle de lidt over 4000 mennesker, der bor i Hans Tausens Sogn.
Og hvordan ved man så, om man bor i sognet? Det gør man, hvis man bor på en adresse, der modtager det fælles kirke- og beboerblad Kuréren.

Er du stadig i tvivl, om du bor på en adresse, hvor du kan blive medlem af ÅKSB, er her en liste over de veje og husnumre som ligger i sognet:

Abigaelsvej, Ambrosius Stubs Vej, B. Bangs Gade, Brummers Plads, Christen Kolds Vej, Dronning Louises Vej, Dronning Olgas Vej, Fjordsgade (ulige numre), Gammelsø (1-11 og 2), Grønløkken, Grønløkkevej, Hans Svanings Vej, Jarlsberggade (lige numre), Johannevej, Jægerhusstien, Kanalvej, Kanslergade, Karl Withs Vej, Kong Georgs Vej, Lille Glasvej, Lille Slotsvej, Lumbyvej (1-69, 77-79, 2-30 og 78-80), Løkkemarken, Mads Hansens Vej, Middelfartvej 1-47. Mogensensvej, Ny Kongevej, Næsbyvej (15-77 og 6-76), Prinsesse Maries Allé, Prins Valdemars Vej, Rasmus Nielsens Vej, Rasmus Nyerups Vej, Rasmus Rasks Vej, Rugårdsvej (27-115 og 8-134), Slotsbakkevænget, Stadionvej (3-13 og 2-12), Steenbachsvej, Store Glasvej (13-55 og 14-52), Thomas Overskous Vej, Thorslundsvej (1-7 og 4-8), Toldbodgade (1-21 og 4-16), Wichmandsgade, Ørstedsgade, Åløkke Allé, Åløkkehaven og Åløkkevænget.

Vi beder om adresse
Søg efter ”Åløkke – køb, salg og bytte” på Facebook eller scan qr-koden i annoncen nederst på siden med din smartphone. Så kommer du ind på en side, hvor du kan anmode om at blive medlem.

Du bliver bedt om at oplyse din adresse, og hvis den er på listen, bliver du medlem. Er den ikke på listen, bliver du pænt afvist. Det samme gælder, hvis du ikke har svaret på adressespørgsmålet inden for en måned.

Jacob og Hans Faarup, administratorer af ÅKSB

Slip speederfoden: Fartkontrol på kvarterets veje

Her er et godt forslag til alle bilejere i Åløkkekvarteret: Hold fartgrænserne. Grundejerforeningen har 18. marts bestilt Fyns Politi til at holde hastighedskontroller på otte veje i kvarteret.

Hverken vi eller politiet kan sige noget om hvor eller hvornår, og det er heller ikke sådan, at når kontrollen er væk, er der fri fart.

Åløkkekvarterets Grundejerforening vil fremover jævnligt bestille politiet til at komme på besøg og uddele bøder til bilister, der kører for hurtigt på vores gader og veje. Myhr/Faarup

Forvaltning og politikere i Odense er uenige om Åløkkeskovens fremtid

I februar-Kuréren bragte vi første gang dette kort. Den brune farve viser, hvilke områder forvaltningen har udpeget til særlig værdifuldt naturområde. Forvaltningen har ikke kunnet give nogen forklaring, hvordan det sydvestlige hjørne af skoven (markeret med en rød ring) adskiller sig fra resten … ud over, at det er ejet af Olav de Linde. Kortmateriale: Odense Kommune

Åløkkekvarterets Grundejerforening har været i tæt dialog med Odenses forvaltning og byrådspolitikere om de ændringer for Åløkkeskoven, der er foreslået til den kommende kommuneplan. Det er blevet tydeligt for os, at det ikke er politikerne, men embedsmændene, der ønsker ændringerne i kommuneplanen. Hvorfor? Det kan By- og Kulturforvaltningen ikke svare fyldestgørende på. 

(I februar-udgaven af Kureren bragte vi artiklen ”Afsløring: Lillebitte ændring i kommuneplan kan bane vej for byggeri i skoven”. I artiklen beskrev vi, hvordan By- og Kulturforvaltningen i forslaget til Kommuneplan 2020 lægger op til store ændringer i Åløkkeskoven. Dette er en opdateret version af ny artikel, som kan læses i marts-Kuréren, som udsendes 6. marts 2021) 

Ændringerne omhandler den sydvestlige del af Åløkkeskoven, hvor Byggeselskabet Olav de Linde ejer 1,2 hektar af den gamle skov – et areal som tidligere har været fredskov (matr. 27f). Forvaltningen lægger i kommuneplanforslaget op til, at den sydvestlige del af Åløkkeskoven ikke skal indgå i den nationale naturudpegning ”Grønt Danmarkskort”.

Efter bladet udkom i februar har flere politikere igen givet klart udtryk for, at de ønsker at bevare hele Åløkkeskoven som skov. Politikerne undrer sig – ligesom vi gør – over, at den sydvestlige del af Åløkkeskoven ikke er udpeget som areal med naturbeskyttelsesinteresser af forvaltningen, når resten af Åløkkeskoven er udpeget som ”særlig værdifuldt naturområde”.

Grønt Danmarkskort

Den sydvestlige del af Åløkkeskoven har By- og Kulturforvaltningen alligevel valgt ikke at udpege til Grønt Danmarkskort.

Det fremgår af kommuneplanforslaget 2020, at prioritering af den kommunale naturindsats inden for Grønt Danmarkskort skal sikre og forbedre naturværdien (biodiversiteten) inden for Odense Kommunes særlig værdifulde naturområder, bl.a. særligt Åløkkeskoven.

Den sydvestlige del af Åløkkeskoven har By- og Kulturforvaltningen alligevel valgt ikke at udpege til Grønt Danmarkskort. Udeladelsen sker på trods af, at denne del af skoven indeholder store naturværdier og er et vigtigt element for biodiversiteten i hele Åløkkeskoven.

På et kort fra Danmarks Miljøportal fremgår det, at skovarealet, som forvaltningen ikke har udpeget til Grønt Danmarkskort, indeholder:

  • 25-skov, der er særlig værdifuld skov på offentligt areal (lilla skravering)
  • 3 natur, der er særlige naturområder udpeget efter Naturbeskyttelsesloven (rød skravering)
  • 3 vand, der er særlige vandhuller og søer, udpeget efter Naturbeskyttelsesloven (blå skravering)
  • Dokumenteret stor forekomst af habitat bilag IV arter, i form af mindst 5 forskellige flagermusarter
  • Offentlig fredskov (grøn skravering)

Hvis årsagen til den manglende udpegning af området i kommuneplansforslaget 2020 som ”særlig værdifuld natur” ikke skyldes en menneskelig fejl i forvaltningen, ser Åløkkekvarterets Grundejerforening kun én sandsynlig forklaring: Forvaltningen ønsker at holde muligheden for byggeri i skoven åben, hvis den politiske stemning til byggeri på bekostning af skov skulle ændre sig. Er area let først udpeget til Grønt Danmarkskort som ”særlig værdifuldt naturområde”, vil d

Kortet fra Danmarks Miljøportal.

 

et blive meget svært for forvaltningen efterfølgende at dispensere og give en byggetilladelse i skoven. Retningslinjer for udpegninger og for ændringer i udpegningerne ser nemlig således ud:

  • “Ændringer i området kan kun ske, såfremt væsentlige samfundsinteresser taler herfor eller forudsat, at ændringen ikke medfører nogen eller alene en ubetydelig forringelse af de aktuelle naturmæssige værdier.”
  • “Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse af samfundsmæssig interesse, som forringer et særligt værdifuldt naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer, i et omfang så naturværdierne samlet set bliver fasth
    oldt eller forbedret.”
  • “Områderne administreres restriktivt, og det kan være vanskeligt at opnå tilladelse til anlæg og byggeri i disse områder, hvor naturen skal have forrang”

Åløkkekvarterets Grundejerforening mener, det er vigtigt, at hele Åløkkeskoven bliver udpeget til Grønt Danmarkskort som ”særlig værdigfuldt naturområde”, så det én gang for alle fastslås, at der ikke i fremtiden kan bygges i skoven.

V-rådmand: Se på sagen igen

Forvaltningens politiske chef, by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V), har bedt embedsmændene i forvaltningen se på sagen igen. Christoffer Lilleholt mener, at hele Åløkkeskoven skal være en del af Grønt Danmarkskort som ”særlig værdifuldt naturområde”.

”Jeg har sagt, at jeg stiller det som ændringsforslag til kommuneplanen, hvis planen bliver fremlagt i den form, den er lige nu”, siger Christoffer Lilleholt til Kuréren. Rådmanden mener nemlig fortsat ikke, forvaltningen har kunne redegøre tilfredsstillende for, hvorfor netop den sydvestlige del af Åløkkeskoven ikke er udpeget som ”særlig værdifuldt naturområde”.

Rådmanden roser samtidig det store arbejde, Åløkkekvarterets Grundejerforening har gjort for sagen. Han håber, at det seneste meget grundige arbejde fra grundejerforeningen vil medvirke til, at forvaltningen overvejer den faglige indstilling til udvalget.

Plante i stedet for at fælde

Sagen om Åløkkeskoven er ifølge Christoffer Lilleholt en vigtig og principiel sag:

”Jeg er ikke i tvivl om, at man har det bedre som menneske, når man lever tæt på naturen. Det er derfor et mål for mig, at flest mulige odenseanere har let og nem adgang til grønne områder. Derfor skal vi plante træer i Odense – ikke fælde dem. Vi skal passe på vores grønne områder.”

Med hensyn til byggeri, siger Christoffer Lilleholt:

”I en tid, hvor vi skal plante endnu flere træer, passe på vores biodiversitet og handle til gavn for klimaet, skal man ikke fælde træer for at bygge boliger. I Odense bygges der rigtig meget lige nu, og der er fortsat rigtig gode muligheder for at bygge på attraktive grunde i byen. At bygge i en skov kan jeg ikke gå med til.”

R-rådkvinde: Lad kommunen overtage 

Børn- og ungerådkvinde Susanne Crawley Larsen (R) er også aktiv i skovsagen.

Som den første politiker i Odense Byråd meldte hun i efteråret klart ud, at står det til hende, skal Åløkkeskoven bevares i sin helhed. Efter at have læst artiklen i februar-Kuréren stillede hun en række spørgsmål til By- og Kulturforvaltningen for at sikre sig, at der kun kan bygges i skoven, hvis der er politisk flertal for det.

Susanne Crawley har efterfølgende skrevet til Åløkkekvarterets Grundejerforening:

”Jeg ser det også som en selvstændig opgave at få det privatejede stykke skov tilbage på kommunale hænder, men det kræver dialog mellem Olav de Linde, Odense Kommune og jer. Åløkkeskoven er unik i sin beliggenhed og et stort aktiv for mennesker, der bor i midtbyen, ja I kender jo alle argumenterne. Det er min agt at kæmpe hele vejen, og jeg tror, jeg kan sammen med jer. ….”

Rådkvinden er fortsat uforstående overfor, hvorfor By- og kulturforvaltningen ikke har udpeget hele den gamle og smukke Åløkkeskov til Grønt Danmarkskort som ”særlig værdifuldt naturområde”.

Afgørelsens time…

Kommuneplanen 2020-32 bliver endeligt behandlet på et udvalgsmøde i By- og kulturudvalget 2. marts 2021. Ifølge dagordenen til mødet, fremgår det ikke at forvaltningen har ændret på sin indstilling i forhold Grønt Danmarkskort. Derfor forventer vi, at rådmand Christoffer Lilleholt stiller et ændringsforslag til forvaltningens indstilling, for at hele Åløkkeskoven bliver udpeget til Grønt Danmarkskort som ”Særligt værdifuldt naturområde”.

Åløkkekvarterets Grundejerforening følger sagen tæt og håber snart vi kan få sat punktum for planer omkring byggeri i Åløkkeskoven.

Tekst: Lars Hartvig Linaa, bestyrelsesmedlem i Åløkkekvarterets Grundejerforening

Afsløring: Lillebitte ændring i kommuneplan kan bane vej for byggeri i skoven

Billede 1: Det digitale naturkort (Miljøstyrelsen). Det Grønne Danmarkskort som det ser ud inden vedtagelsen af kommuneplan 2020-32. Bemærk, at hele den sydvestlige del af Åløkkeskoven er registreret som naturudpegning.

Grundejerforeningen har nærlæst kommuneplan for 2020-32, som snart skal vedtages af Odense Byråd. Det viste sig at være en god idé.

(Artiklen blev bragt i Kuréren 2-2021, som udkom 6. februar 2021)

Forvaltningen har nemlig ændret beskrivelsen af den sydvestlige del af Åløkkeskoven, så kommuneplanen på væsentlige områder ikke står i vejen for byggeplaner. Ifølge forvaltningen er det en ”redaktionel ændring” i forbindelse med ”generel oprydning” i kommuneplanen. Vi undersøgte sagen og fandt i den nuværende kommuneplan 202 områder i kommunen, hvor bestemmelsen optræder. I den kommuneplanforslaget står den 209 steder. Der er altså ikke ryddet op. Bortset fra ganske få steder: Et af dem er Åløkkeskoven. Læs her, hvad vi har tænkt os at gøre ved det.

23. november 2020 stoppede byggeselskabet Olav de Linde midlertidigt sine planer om at bygge boligblokke i Åløkkeskoven. Det skete få timer inden et møde i By- og Kulturudvalget, hvor byggeplanerne i Åløkkeskoven var på dagsordenen og hvor byggeselskabet havde foretræde.

Åløkkekvarterets Grundejerforening var også klar til foretræde for politikerne i udvalget. Formålet var dog et helt andet. Grundejerforeningen ønsker nemlig at bevare den historiske Åløkkeskov i sin helhed til gavn for hele Odense.

Da byggeselskabet Olav de Linde i 11. time valgte at trække punktet fra dagsordenen, blev grundejerforeningens foretræde også aflyst. Men det betyder desværre ikke at skoven er reddet.

Forklaringen skal findes i forslaget til den kommende kommuneplan.

Kommuneplan 2020-2032
I sommeren 2020 var kommuneplanforslaget for årene 2020 til 2032 i otte ugers høring. I høringsperioden modtog kommunen ikke mindre end 225 høringssvar fra byens borgere og erhvervsdrivende.

Kommuneplanen revideres hvert fjerde år og er vigtig, fordi den beskriver hvordan Odenses fysiske rammer skal udvikle sig de kommende 12 år.

Kommuneplanen kan således bane vej for byudvikling med bolig- og trafikprojekter. Men også projekter om klimatilpasning og Odense som grøn storby er en del af planen.
Åløkkekvarterets Grundejerforening har haft stort fokus på kommuneplanen, da selv små ændringer kan få stor betydning.

Se her, hvordan vigtig bestemmelse om naturbeskyttelse i al ubemærkethed er blevet fjernet fra omdiskuteret matrikel i Åløkkeskoven.

Billede 2: Kortudsnit fra Kommuneplanforslaget 2020. Den brune markering er det areal, som Odense Kommune har vurderet som særlig værdifuld naturområde. Bemærk det store sydvestlige område af Åløkkeskoven, som ikke længere er udpeget som naturområde.



Markant ændring i særligt område
Da kommuneplanforslaget 2020 blev offentliggjort i juli 2020, blev det nærlæst af Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Vi var optaget af, om kommuneplanen på nogen måde muliggjorde Byggeselskabet Olav de Lindes planer om at bygger boligblokke på matrikel 27f i Åløkkeskoven.
Matrikel 27f er det areal nord for Pakhusgården, hvor ”cirkuspladsen” og ruinen af det gamle rensningsanlæg ligger, hvor der er flere §3-vådområder og hvor der i mindst 500 år har været skov. Matriklen er på 1,2 hektar eller 12.000 kvadratmeter. Det er dén matrikel, vi ønsker at bevare som skov.

Ved første øjekast blev vi lettede. Hele Åløkkeskoven – inklusive matrikel 27f – var i kommuneplanforslaget fortsat udlagt som rekreativt område og indgik som en del af ”den grønne struktur”.

Men da vi læste længere ind i kommuneplanen, kunne vi dog konstatere, at der er markante ændringer i Kommuneplanforslaget 2020 i forhold til den gældende kommuneplan 2016 (billede 3) Disse ændringsforslag vedrørte netop matrikel 27f, hvor Byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bygge.

Sådan fungerer planen
I kommuneplanen har man opdelt Odense Kommune i 50 forskellige bydele. For eksempel Åløkkekvarteret, Østerbro, Vesterbro og Skibhuskvarteret. De forskellige bydele består af en række rammeområder, som hver beskriver de konkrete bestemmelser for et mindre geografisk afgrænset areal.

Rammeområderne i kommuneplanen er opdelt i ni kategorier. For eksempel betyder B boligoråde. E betyder erhvervsområde. R er et område udlagt til rekreative formål. Bogstavet foran områdets navn beskriver på den måde den overordnende anvendelse af rammeområdet.

Den enkelte ramme fastlægger, hvor meget byggeri, der må opføres, hvor højt det må være, og kan også fastlægge nogle særlige bestemmelser, der er vigtigt i det pågældende område.

Åløkkekvarteret er inddelt i 18 rammeområder. Fire af disse rammeområder er kategori R, altså områder udlagt til rekreative formål.

Rammeområde 10.R.3 – Snapind Skov-Dronning Olgas Vej
Matrikel 27f, som er den grund i Åløkkeskoven hvorpå Byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bygge boligblokke, ligger i et rammeområde, der er kategoriseret R – altså et område til rekreative formål.

Men bestemmelserne for rammeområde 10.R.3 har forvaltningen forslået ændret i Kommuneplanforslag 2020.

I den gældende kommuneplan 2016 kan man læse følgende om bebyggelsesforhold for rammeområdet: ”Der må kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets vedligeholdelse og brug som friareal.”

Den sætning er væk i kommuneplanforslag 2020. Rammen regulerer altså ikke længere omfanget af bebyggelse.

Samtidig har man i kommuneplanforslaget 2020 fjernet en ”særlig bestemmelse” der fremgår af den gældende kommuneplan 2016: ”Området ønskes anvendt til rekreative formål”. (se billede 3 og 4).

Billede 3: Rammeområde 8.F116 i Kommuneplan 2016. Bemærk bestemmelsen “Der må kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets vedligeholdelse og brug som friareal.”

Matrikel 27f er heller ikke længere udpeget som et område med naturbeskyttelsesinteresse, som resten af Åløkkeskoven stadig er. I den nuværende kommuneplan er hele Åløkkeskoven udpeget som en del af kommunens Naturnetværk (se billede 1).

Indsigelser mod ændringerne
Der er blevet gjort indsigelser mod ændringerne. Åløkkekvarterets Grundejerforening og borgere i kvarteret har i høringsperioden alt lavet 13 høringsvar mod de nævnte ændringer i kommuneplanen og eller byggeri på matrikel 27f i Åløkkeskoven.

Seks procent af alle hørringsvar til kommuneplanforslaget 2020 omhandlede således et ønske om at bevare Åløkkeskoven i sin helhed. Det siger noget om den massive opbakning der er i byen til at bevare den historiske skov.

Forvaltningens forklaring
Åløkkekvarterets grundejerforening har flere gange været i dialog med By- og kulturforvaltningen om ændringerne i kommuneplanen. På et møde 25. august 2020 spurgte vi byplanchefen, hvorfor bestemmelserne var fjernet fra kommuneplanforslaget 2020.

Billede 4: Rammeområde 10.R.3 i Kommuneplanforslag 2020. Bemærk der er ingen bestemmelse, der regulerer bebyggelse på arealet. De røde rammer på billede 3 og billede 4 er indsat af grundejerforeningen.

Svaret var, at der var tale om en ”generel oprydning og forsimpling af kommuneplanen”. I et senere skriftligt svar lyder forklaringen ”redaktionelle ændringer”.

Byplanchefens svar undrede grundejerforeningen, da samme bestemmelser umiddelbart kan findes på en lang række andre rekreative rammeområder i kommuneplanforslaget 2020.

Forklaringen gentages
På et virtuelt møde 27. januar 2021 mellem Åløkkekvarterets Grundejerforening og By- og Kulturforvaltningen, hvor rådmand Christoffer Lilleholt (V) også deltog, gentog byplanchefen forklaringen, og tilføjede, at de steder hvor vi forsat kan finde den omtalte bestemmelse i kommuneplanen er fejl, som vil blive rettet inden den endelige kommuneplan bliver vedtaget.

I grundejerforeningen tog vi hende på ordet og satte os ned for at sammenligne kommuneplan 2016 med kommuneplanforslag 2020. Vi ville se på, hvordan bestemmelsen om bebyggelsesomfang optræder i den nuværende kommuneplan for at efterprøve forklaringen.

Og der gjorde vi en opdagelse.

En underlig undtagelse
I den gældende kommuneplan 2016 fremgår bestemmelsen 202 gange.
I kommuneplanforslaget 2020 fremgår bestemmelsen 209 gange. Det vil sige, at forvaltningens ”oprydning” har resulteret i, at bestemmelsen gælder for flere rammeområder. Undtagen rammeområde 10.R.3 i Åløkkeskoven, hvor den er fjernet.
Det virker underligt.

Men der er også noget andet, der er underligt.

Det grønne Danmarkskort
I 2017 vedtog den daværende regering en ændring i planloven, som indebærer, at kommunerne skal foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresser og et såkaldt Grønt Danmarkskort.

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplaner indeholde retningslinjer og kort, der beskriver: ”varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder, samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort”.

I kommuneplanen 2016 var kommuneplanramme 8.F116 (det, vi nu kender som 10.R.3 – Snapind Skov – Dronning Olgas Vej) udpeget som særlig økologisk forbindelse.
I kommuneplanforslaget 2020 er rammeområdet slet ikke udpeget som et areal med naturbeskyttelsesinteresser. Faktisk er hele det sydvestlige hjørne af Åløkkeskoven (omkring 1,6 hektar) ikke udpeget som naturbeskyttelsesinteresse.

Det betyder også, at den del af den historiske skov slet ikke fremgår at Det grønne Danmarkskor (se billede 2).

Vi spurgte os selv: Jamen, hvad har ændret sig på fire år i Åløkkeskoven, siden området ikke længere er værd at beskytte?

Det er svært at få svar på.

Hvor er miljøvurderingen?
Grundejerforeningen har gennem aktindsigt bedt forvaltningen om at sende den miljøvurdering, der ligger til grund for de ændrede naturbeskyttelsesinteresser i Åløkkeskoven. Uden resultat.

På mødet med forvaltningen 27. januar i år spurgte grundejerforeningen derfor igen ind til grundlaget for de ændrede naturbeskyttelsesinteresser i den sydvestlige del af Åløkkeskoven.

Her fik vi oplyst, at der ikke ligger nogen egentlig miljøvurdering eller naturundersøgelses til grund for ændringen.

Så hvorfor er ændringerne af naturbeskyttelsesinteresserne foretaget? Det savner vi fortsat svar på.

Derfor fortsætter vi
Grundejerforeningens store fokus på de små ændringer, skyldes, at foreningen ønsker at bevare Åløkkeskoven i sin helhed.

Ændringerne undrer os, fordi vi ikke er blevet præsenteret for en troværdig begrundelse for dem.

Og ændringerne bekymrer os, fordi de små ændringer vil gøre det nemmere at give dispensation til byggeri af boligblokke i Åløkkeskoven.

Hvis altså kommuneplan 2020-2032 bliver vedtaget som den ser ud lige nu.

Sådan gjorde vi
Da vi ved gennemgang af kommuneplanforslaget 2020 blev opmærksom på, at bestemmelsen om byggeri var fjernet fra rammeområdet i Åløkkeskoven, var det vigtigt for os at finde ud af om det var en generel ændring, som forvaltningen gav udtryk for.

Derfor downloadede vi alle rammeområderne i den gældende kommuneplan som ét pdf-dokument. Nu kunne vi nemt søge efter bestemmelsen i dokumentet, og kunne på den måde konstatere, at den var gældende for 202 rammeområder i 2016.

Vi gjorde det samme med kommuneplanforslaget 2020, og kunne konstatere, at bestemmelsen var gældende for 209 rammeområder i den nye plan.

Endelig har vi gennemgået alle 202 rammeområder i kommuneplan 2016 et for et og sammenlignet dem med de tilsvarende rammeområder i kommuneplanforslaget 2020.
Her kunne vi konstatere, at 194 rammeområder fortsat havde bestemmelsen i kommuneplanforslaget 2020.

På otte rammeområder (inklusive 10.R.3) var bestemmelsen fjernet. Men ligeledes tilføjet på 15 andre.

Det vil vi gøre
Kommuneplanforslaget skal formentlig behandles i By- og Kulturudvalget 2. marts i år. Når kommuneplanforslaget er godkendt i udvalgt skal det endeligt godkendes af byrådet.

Efter at forvaltningen på vores møde 27. januar forklarede, at der var fejl i et stort antal rammeområder i kommuneplanforslaget, kan vi konstatere, at forvaltningen nu har lukket ned for online-adgang til disse. Det fremgår af kommunes hjemmeside at: “Rammerne er ved at blive opdateret til den endelige vedtagelse.”

Frem til godkendelsen af kommuneplanen vil vi arbejde for at den sidste del af Åløkkeskoven også bliver klassificeret som “Særlig værdifuld naturområde” ligesom resten af skoven. Det er vigtigt for naturbeskyttelsen og for bevarelse af Åløkkeskoven i sin helhed, at hele skoven bliver udpeget “Særlig værdifuld naturområde” og registeret i Det Grønne Danmarkskort.

Tekst: Lars Hartvig Linaa
Illustrationer: Odense Kommune/Miljøstyrelsen

FAKTA: GRØNNE SAMMENHÆNGE
Naturområder, skove og landskaber af særlig værdi, der trækker naturen ind i byens parker og fritidsanlæg og forbinder by og land.

De grønne sammenhænge bindes sammen af de grønne hovedstier i vores rekreative stinet.

Stierne giver adgang til de natur- og rekreative oplevelser, som kendetegner hele grøn-blå struktur. Kilde: Kommuneplan 2020

 

FAKTA: GRØNT DANMARKSKORT
Grønt Danmarkskort er en kortlægning af, hvor Odenses vigtigste natur er i dag, og hvor naturarealerne kan udvide sig.

Odense vil være Danmarks grønneste storby. Dette inkluderer blandet andet arbejdet med biodiversitet inden for både dyr og planter.

En udvidelse og forbedring af kommunens naturarealer skal medvirke til at stoppe tilbagegangen i naturens mangfoldighed.

Grønt Danmarkskort skal styrke sammenhængen mellem større eksisterende, værdifulde naturområder.

Planter og dyr skal kunne sprede sig mellem naturområder uden barrierer i landskabet. Kilde: Kommuneplan 2020

 

 

 

Kuréren har fået ny mailadresse

Hurra. Takket være overtagelsen af internetdomænet Åløkke.dk, har vi kunnet oprette en ny mail til Kuréren med en adresse, der er virkelig nem at huske: Kureren@åløkke.dk.

Kuréren er det fælles beboer- og kirkeblad for Hans Tausens Sogn og Åløkkekvarteret. Det udkommer 10 gange om året, trykkes i 2600 eksemplarer og omdeles til samtlige husstande i sognet.

Tekster og billeder til Kuréren kan altså fra nu af mailes til: kureren@åløkke.dk. Redaktøren kvitterer altid for modtagelsen, så hvis vi er forbi deadline, og du endnu ikke har modtaget en kvittering, er din mail af en eller anden grund ikke nået frem. Så prøver du bare igen.

Deadline for marts-Kuréren 2021 er 20. februar.
Hans Faarup, redaktør af Kuréren

Grønne alger ved Langesøstien

Forsinkelsesbassinet ved Langesøstien fotograferet op mod de nye rækkehuse i Gartnerbyen. Foto: Kuréren

Er vandet ved Langesøstien forurenet? Det er der nok mange, der har spurgt sig selv. Vi har spurgt VandCenterSyd. 

Det lange forsinkelsesbassin for regnvand ved Langesøstien er – især i den ende tættest på Rugårdsvej – dækket af et grønt lag. Vi har talt med VandCenterSyd om de grønne alger, der tydeligt ses i store områder på overfladen af vandet.

VandCenterSyd oplyser, at der skete to forskellige fejl sidste år i forbindelse med Gartnerbyen i april og i august sidste år. Disse fejl blev rettet hurtigt.
Man forventer ikke flere fejlkoblinger af regnvandsafløb og spildevandsafløb i Gartnerbyen.

Det er ganske normalt med vækst af grønne alger i de første to år i et nyetableret bassin. Det skulle rette sig med tiden. Og senere kan vi forvente fisk i bassinet, forlyder det fra VandCenterSyd. Myhr/Faarup

Kurérens mail er ude af drift

Beboer-og kirkebladet Kurérens mailkonto er ude af drift. Muligvis er den blevet hacket. Så vi kan ikke modtage indlæg til februarbladet, der udkommer lørdag 6. februar.

Hvis I har sendt noget til bladet inden for den seneste uge, har I efter et døgns tid fået et svar om, at beskeden var ufuldstændig eller noget i den stil. Det betyder, at bladet ikke har modtaget det, I sendte. Indtil videre vil jeg bede jer om at sende indlæg til bladet til min private mail: hansfaarup@gmail.com.

Der var deadline i søndags, så skynd jer, hvis I har noget, der skal med i bladet. Jeg kvitterer ALTID for modtagelse af stof, så hvis I ikke har fået en mail om, at stoffet er modtaget, ja, så kan I roligt regne med, at det ikke er det ikke.

Jeg beklager besværet, og I får besked både her og gennem bladet, når en ny mailadresse er klar.

Med venlig hilsen
Hans Faarup, redaktør af Kuréren

Grundejer-formand tilbyder rundvisning i Åløkkeskoven

De seneste måneder har flere politikere i Odense Byråd været på rundvisning i Åløkkeskoven, så de med egne øjne kan se det naturområde, byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bebygge.

Men andre end politikere kan også få en rundvisning. En læserbrevsskribent rettede i Fyens Stiftstidende kritik af beboerne i Åløkkekvarteret, som han mente stod i vejen for byens udvikling.

Carsten Myhr , i midten, har tidligere vist blandt andre rådmand Brian Dybro, til venstre, rundt i skoven. Her sammen med Lars Hartvig Linaa fra grundejerforeningens bestyrelse. Foto: Axel Lund Henriksen

Det stod klart, at skribenten aldrig selv havde set det område, han skrev om, så Åløkkekvarterets Grundejerforening inviterede ham med på en gåtur i området. Han tog imod invitationen og blev vist rundt i den skov, der er i fare som følge af planerne om etageejendomme i forlængelse af Pakhusgården.

Efter turen havde skribenten ændret holdning til det, han havde skrevet i sit læserindlæg. Han mente nu, at der ikke bør bygges i skoven.

Formanden for grundejerforeningen, Carsten Myhr, tilbyder at vise rundt på arealet for alle, der har interesse i sagen. Vi må dog kun være i alt 10 personer ad gangen. Alt foregår udendørs.

Formanden kan kontaktes på mail myhr@nal-net.dk eller telefon 40 30 97 80.

Foreningen for beboere i Åløkkekvarteret i Odense

Se kvarterets blad her: Kuréren
 
Følg sagen om byggeri i Åløkkeskoven på denne Facebook-side: Bevar Åløkkeskoven
 
Foreningens bestyrelse valgt i september 2021:
Carsten Myhr (formand),Lars Hartvig Linaa (næstformand), Alexander Danker (kasserer), Hans Faarup (sekretær, redaktør), Peer Gyldenbrand Jochumsen, Henrik Kjær Larsen, Carsten Aadahl Madsen.
Suppleanter: Henrik Jacobsen og Michael Holck
 
CVR-nummer: 36640227